LÆSERBREV: Hykleriet vil ingen ende tage

Michael Nedersøe, DF
Michael Nedersøe, DF
LÆSERBREV: Hykleriet vil ingen ende tage
27. 10 2018
Jeg tager naturligvis skarp afstand fra det modbydelige drab på den saudiske systemkritiske journalist Amal Khashoggi, der på bedste Hollywood manér, brutalt blev likvideret og efterfølgende parteret på Saudi Arabiens ambassade i Istanbul.

Jeg undrer mig dog over, hvor verdenspressen, verdens regeringsledere og de globale virksomheder er henne, når vi snakker drab begået ifm. Sharia (islamisk lov i bl.a. Saudi Arabien)?

Hvor er pressen og regeringerne ifm. halal afgifter, der bl.a. går til Muslim World Lauge i Saudi Arabien, som åbenlyst bekender sig til Sharia og alle de lyksaligheder, der medfølger så som had mod jøder og homoseksuelle, stening, afstraffelse med piskeslag, henrettelser og grov kvindeundertrykkelse?

De er desværre tavse som graven. Til trods for barbariske slagtemetoder og førnævnte halal afgifter, vender størstedelen af politikkerne, danske såvel som europæiske, det blinde øje til og de vil hverken forbyde halal-afgifter eller indføre tvungen mærkningsordning.

Dette til trods at virksomhederne, for at skrabe mest mulig profit i lommerne, omsætter varer (ikke kun fødevarer) med halal-afgifter for et estimeret beløb på 9.000 mia. kr. årligt på verdensplan. Hvor meget Sharia kan man mon få for de afgifter?

Hvor mange drab bliver begået i Sharias navn? Og sidst men ikke mindst kan man vel end ikke udelukke, at en del af disse afgifter finansierer terror.

Michael Nedersøe, DF
Byrådsmedlem – Horsens og folketingskandidat – Favrskov (Østjyllands storkreds)