Late Night byder op til Dansens Dag



Dansens Dag i Horsens markeres traditionen tro i et samarbejde mellem Bytorv Horsens, City Horsens og kommunens Kulturafdeling. Lokale danseskoler og -foreninger leverer et flot program med bl.a. linedance, ballet, hiphop og folkedans på programmet på de udendørs scener på Søndergade på en forhåbentlig lun og dejlig forårsaften.
 Komediehuset supplerer programmet med finurlige ”solodansere” i bybilledet, inspireret af You Tube-fænomenet ”Dance like nobodys watching” (oversat: Dans som om ingen kigger på). Her danser de medvirkende rundt i byen til musik, som kun de selv kan høre. Sjovt, skørt og lidt pinligt, men samtidig en event der formidler Dansens Dags hovedbudskab - at alle kan danse!
 På Torvet kan man bl.a. finde projektet ”DanceOmatic” - en danseautomat, hvor publikum kan vælge mellem forskellige danseforestillinger, som man vælger musik i en jukebox.
 De yngste kan glæde sig til dans med MGP-stjernerne Ladybirdz, og forelskede kommende brudepar danser brudevals med Mads Vad - begge dele i Bytorv Horsens. Kuben lægger gulv til rock’n roll-orkestret The Works, der spiller op til godt gammeldaws asfaltbal sidst på aftenen, hvor alle danseglade er velkomne til at svinge dansebenene.
 Foto: Hanne Nielsen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024