Løbeskoene snøres til en ny sæson i Østbirk

Løbeskoene snøres til en ny sæson i Østbirk
05. 02 2018

Løbeafdelingen i Østbirk IF starter ny sæson tirsdag den. 20. februar kl. 17.30. ved Østbirkhallen.
 Det er 8.sæson, som også denne gang byder på god motion på hold, der er tilpasset den enkelte fra 15 år og opefter.
 Powerwalk, tilbyder vi for de gående, hvor der gås i et rask tempo, hvor de fleste dog kan følge med, siger Bent H. Kristensen fra løbeafdelingen.
 Som ny løber kan du deltage i et begynderforløb, som gennemføres i et sammenhængende træningsforløb fra 0 til 5 km på 12 uger. Herefter kan du rykke op på hold 2, der løber 5 km stigende til 7,5 km i løbet af 6 uger. Derefter oprykning til hold 3, der løber 8 km stigende til ca.12 km i løbet af 6 uger.
 Altså kan du i løbet af en sæson starte fra 0 og sluttet med at løbe 12 km.
 - Det forudsættes dog at du min. løber 2 gange om ugen, f,eks. også lørdag formiddag kl. 09.30, hvor vi også tilbyder træning, opfordrer Bent og sætter fokus på lørdagsaktiviteten.
 For erfarne løbere, kan der startes på hold 2 eller 3, alt efter niveau.
 Alternativ løb, vil blive tilbudt en gang om måneden på alle niveauer, hvor der f.eks. er bakkeløb, trailløb, interval eller styrketræning/løb.
 - ”Ud af huset”, har vi på udvalgte tirsdage, dvs. vi alle mødes et andet sted i lokalområdet, så vi på vores gå/løbetur får set mere af vores pragtfulde natur. Endvidere samles vi som regel bagefter og nyder et lille traktement med hjemmebag, pølser, el.lign., siger Bent H. Kristensen.
 - Det sociale er nemlig noget vi lægger stor vægt på, så alle får god oplevelse ved at være med i løbeafdelingen. Vi starter derfor også med fælles opvarmning og slutter af med frugt og vand.

Åben hus event
- “Åben hus event”, er et nyt tiltag, som vi inviterer til en gang forår/efterår, hvor alle (børn og voksne) er velkommen til at komme. På samme måde som ved nytårsløbet.
 - Beringsstafetten og Jelling løbet, er faste løbearrangementer vi tilbyder i denne sæson.
 - Også her mødes vi alle bagefter og hygger os med lidt at spise og drikke.
 - Jellingløbet foregår den. 13. juni og tilbyder 2,7 - 5,8 - 10 km løb og 7,4 km trailløb og en god walktur på 4 km. Jellingløbet er et oplagt mål at sætte sig, når der startes op den 20. februar.
 Beringsstafetten foregår den 28. august og er et stafetløb med 5 deltagere på hvert hold, der løber 2,7 km. Herudover deltages i andre løb som der nu kan samles interesse for, f.eks. RoyalRun, 1/2 Marathon i Lillebælt, trailløb i Silkeborg, m.fl.
 - Foredrag, klubaften, tilbydes også, eksempelvis har vi foredrag om skadeforebyggelse den 15. maj, siger Bent H. Kristensen.
 - Med andre ord kan alle få deres ønske opfyldt mht. god motion og hygge.
 - Vi glæder os meget til at byde nye som nuværende og tidligere medlemmer velkommen i ØIF-Løb.
 - Du er altid velkommen til at være med nogle gange inden du beslutter dig.
 Og det koster stadig kun 310 kr. for en hel sæson. Nogle af arrangementerne er dog med egenbetaling.
yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!