Lokal K-formand i partiets hovedbestyrelse



Finn Gade Knudsen

Finn Gade Knudsen overtager posten efter Bo Zacher Nielsen fra Skanderborg, som dog foresætter i Hovedbestyrelsen, da han samtidig blev valgt som formand for Østjysk Storkreds, der har en af de to faste pladser i Hovedbestyrelsen. Den sidste faste plads, er den siddende formand for vælgerforeningen i Aarhus.

Dermed skal Finn Gade Knudsen sammen med de øvrige to østjyske medlemmer, samt de to siddende folketingsmedlemmer, Mona Juul og Marcus Knuth, repræsentere Østjylland i partiets hovedbestyrelse

- Jeg er både glad og stolt over den tillid, der er vist mig, og jeg lover for, at jeg vil gå aktiv ind i den opgave, udtaler Finn Gade Knudsen og fortsætter:

- En gang imellem kan man godt føle, at alle beslutninger bliver taget af Gentofte og Frederiksberg, og det ser jeg som en af de vigtige forhold, som jeg vil ændre på.

Valget af den lokale formand, vil selvfølgelig også give Horsens en mere klar stemme internt i partiet, da Horsens nu igen er repræsenteret i hovedbestyrelsen.

- Jeg er sikker på det kun er godt for Konservative i Horsens, og det kommer på et tidspunkt, hvor vi både lokalt og på landsplan, oplever fremgang, og en positiv stemning omkring vores parti, siger Finn Gade Knudsen.

Den lokale formand er kendt for at markere sine holdninger, og han bider sig ofte fast i de sager som han kæmper for.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024