Lokale børn spiller hovedroller i Emil fra Lønneberg

Lokale børn spiller hovedroller i Emil fra Lønneberg
06. 11 2017

Skanderborg Amatør Teater har endnu engang et flot stykke på plakaten. Denne gang er det familieforestillingen Emil Fra Lønneberg, der havde premiere lørdag den 4. november.
 Det berømte, fiktive fortælling om Emil fra gården Katholt, med lillesøster Ida og forældrene Anton og Alma samt gårdkarlen, Emils bedste ven Alfred, er kendt af alle børn og af dem som har været barn. Astrid Lindgren er fantastisk underholdning for både børn og voksne, og til at sætte ekstra kolorit på fortællingen er f.eks. den unge pige Line i huset, der er forelsket i Alfred og Tyttebær-Maja og naturligvis de klassiske stunder i skuret, hvor Emil befinder sig, når han har lavet skarnsstreger og snitter træfigurer.
 Denne gang er det lokale børn, der spiller hovedrollerne i Skanderborg. Emil spilles af Malthe Rosenkrands Langballe, 11 år fra Østbirk og Ida spilles af Marie Due Vium, 10 år fra Tåning. De to kender hinanden godt, da de spillede sammen sidste år i Dyrene fra Hakkebakkeskoven.
 Emil fra Lønneberg spilles hver weekend i november for børn fra ca. 4 år. Der er forestilling lørdag og søndag kl. 13.30 og 15.30. Billetprisen er 80 kr.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!