Loppemarked på Sandbjerghus i Søvind

Loppemarked på Sandbjerghus i Søvind
08. 07 2018

Selvom industriferien er begyndt, kan et godt loppe-/kræmmermarked altid lokke en masse mennesker til og specielt når udvalgt er stort, og priserne ligger i den ferievenlige ende.
Forsamlingshuset i Søvind, Sandbjerghus, havde slået dørene op til kræmmermarked og kunderne forsøgte at komme ind og bese varerne før åbningstiden, men den gik ikke og arrangørerne fik venligt de ivrige til, at vente indtil klokken slog ti.
 Da kunderne endelig kunne komme ind, var en god ro og orden på trods af de mange mennesker i forsamlingshuset, og unge og ældre fik hurtigt set og udvalgt de bedste varer. Der blev pruttet om priserne og kræmmerne var i vældigt humør og mange gange hørte deres udsendte samme udbrud: ”Det var godt nok billigt!”.
I det tilstødende lokale kunne gæsterne forfriske sig med både vådt og tørt, og glæde sig over de mange gode handler alle så ud til at have gjort.
kildall