Lungesyge synger sig til bedre livskvalitet i Horsens



Når vejrtrækningen driller, har man måske ikke lyst til at bryde ud i sang. Men det er faktisk en god idé at finde sin indre sanglærke frem, hvis man lever med en lungesygdom som for eksempel KOL.
 Sang er nemlig med til at træne og forbedre din kontrol over vejrtrækningen, og rigtigt mange mennesker, der allerede synger i lungekor rundt om i landet, kan skrive under på, at deres vejrtrækning bliver bedre af at synge.
 - Når du synger, styrker du dine mavemuskler, og de er din vigtigste vejrtrækningsmuskel, fortæller Heidi Hoelgaard Sunesen, der er projektleder i Lungeforeningen, og tilføjer: Og så bliver du glad af at synge. Mange lungesyge mangler et socialt netværk, men sang giver både samhørighed og livsmod.
 Nyt lungekor i Horsens for alle med en lungesygdom
 Horsens Musikskole og Lungeforeningen starter i fællesskab et nyt lungekor i Horsens til april. Du behøver ikke at ikke at have en pæn stemme eller korerfaring – i Horsens Lungekor er der plads til alle:
 - Vi kommer til at arbejde rigtig meget med vores vejrtræknings- og sangteknik, og så skal vi selvfølgelig synge en masse gode sange, siger Bente Lund Degn, der er korleder.
 Koret mødes for første gang den 5. april 2018, hvor Bente Lund Degn sørger for fælles opvarmning og fællessang. Her kan du også møde projektleder fra Lungeforeningen Heidi Hoelgaard Sunesen som vil fortælle, hvorfor sang er så godt for mennesker med lungesygdom. Der vil være gratis kaffe og kage.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024