Luther, kvinder og køn

Luther, kvinder og køn
06. 03 2017
Luther og lagkage er nået til Østbirk Kirke og Præstegård torsdag 16. marts

- De spændende foredrag, der foregår rundt i Horsens provstis Præstegårde - fordi vi i 2017 fejrer 500-års reformationsjubilæum - er nu nået til Østbirk Kirke/Præstegård, fortæller sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 - Vi har i Østbirk fået et af de bedste foredrag i foredragsrækken. Det er lektor ph.d. Benedicte Hammer Præstholm, der kommer og fortæller under overskriften: Luther, kvinder og køn.
 Benedicte har tidligere haft sit virke som præst - men nu er hendes dagligdag fyldt med at undervise kommende præster i bla. den lutherske gudstjeneste - men hun er også ekspert i kirke og køn. Hvad var Luthers holdning hertil? Hvilket syn havde han på kvinder og alt det der hermed følger med ...
 Luthers syn på kønnene kan være svær at blive klog på - han var jo ”et barn af sin tid”. Derfor kan vi selvfølgelig hos Luther møde den tids helt almindelige opfattelse: At kvinden var mandens underdanige. Men samtidig stod Luther for forandring på mange planer. Selv gifter han sig med Katharina Von Bora – og dette ægteskab var nok en af årsagerne til at han fik et langt mere nuanceret syn på kvinden.  Han indførte, at præster måtte gifte sig. Præster skulle da gifte sig ligesom andre mænd - fordi manden slet ikke kan undvære kvinden. Ja uden hende, er han kun en stakkels halv. Ja manden er sølle stedt uden en kvinde!
 Luther har på mange områder en positiv opfattelse af kvinden og Luthers syn på køn, ægteskab og seksualitet - har afsat markante spor i dansk kultur og kristendomshistorie helt frem til i dag.
 Luther gjorde op med ægteskabet som et sakramente – og banede derved vejen til at skilsmisse ikke var udelukket.
 - Kom og hør - det bliver spændende, lover Lone Buhl Pedersen.
 Der er fri entre - ligesom der også er fri lagkage og kaffe til alle.
 Foredraget starter i kirken kl. 19.00 – midtvejs er der pause. Pausen foregår i Præstegården, der ligger lige op af kirken, her vil der være kaffe og lagkage til alle. Gangbesværede eller folk, der gerne vil blive i Kirken er velkomne til at indtage kaffen her.
 Vel mødt fra kl. 19.00-21.00 - adressen er Præstemarken 2, tilføjer sognepræsten af hensyn til interesserede, der ikke har sin vanlige gang i Østbirk Præstegård.

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!