Må vi låne dit blik på biblioteket?

Må vi låne dit blik på biblioteket?
12. 11 2019
Bibliotekerne i Gedved, Hovedgård, Søvind og Østbirk skal i starten af december have valg til brugernævnene. Som brugernævnsmedlem er du med til at vælge hvilke kulturelle arrangementer, der skal være på netop dit lokale bibliotek og du må også meget gerne være med til at afvikle dem. Det kan være alt fra foredraget om verdens klimaproblemer, til forfatteren der fortæller om sine nyeste bog, til en fra lokalområdet, der har noget interessant på hjerte. Det kan også være en fra sportens verden, der fortæller unge om sin karriere. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser.

Bliv en del af bibliotekets brugernævn

Biblioteket vil også gerne have hjælp til at fortælle borgerne i byen hvordan biblioteket også kan bruges som ”forsamlingshus”.  For udover de arrangementer, som brugernævn og bibliotek i samarbejder holder, kan borgerne bruge bibliotekerne til mange andre formål. Du kan f.eks. mødes med din mødregruppe eller mødes med venner til brætspil, du kan holde bestyrelsesmøde og meget mere.

Biblioteket er dit lokale kulturhus, så lad os hjælp hinanden med at få flere aktivitet ind i lokalerne – måske det bliver endnu sjovere at bo i området. Bibliotekerne er til for at blive brugt af dig.

Du kan vælges til brugernævnet, hvis du er flydt 14 år, og vi vil gerne have medlemmer i alle aldre.

Valgene afholdes på følgende tidspunkter:
Østbirk Bibliotek: mandag den 2. december kl. 16.30 –17.15
Gedved Bibliotek: mandag den 2. december kl. 17.45 -18.30
Hovedgård Bibliotek: tirsdag den 3. december kl. 16.30 -17.15
Søvind Bibliotek: tirsdag den 3. december kl. 17.45 – 18.30