Masser af idræt om dagen

Masser af idræt om dagen
16. 01 2020
I Østbirk mødes en masse seniorer i hallen til en omgang motion, godt hjulpet på vej af kompetence instruktører og det gode humør og flot kammeratskab giver det hele et ekstra pift.

Torsdag formiddag står omkring 30 – 40 seniorer klar uden foran døren til den store hal og venter på at komme ind og varme op før dagens motion. Det hele foregår som en del af Idræt Om Dagen og instruktør Birte Jensen beder alle om at trække op i den ene anden af hallen og sætter musikken på.

I et tempo så alle kan følge med begynder man i fællesskab på en halv times opvarmning – der bliver kommenteret, grinet og smilet. Stemningen blandt deltagerne er god og der kommer snart svedperler i flere af ansigterne.

Birte Jensen råber gennem salen til en af deltagerne: Husk at strække ud, smil og træk maven ind… du er gymnast, men ikke gammel! Hvor til en anden svarer: Hvordan trækker man maven ind og smiler samtidig? Der kommer hele tiden kærlige rappe bemærkninger.

Birte Jensen fortæller om da man begyndte med Idræt Om Dagen:

- Vi havde flere som ikke troede at kunne dyrke motion længere, men vi har fået alle med og de er så glade nu.

Efter endt opvarmning er det bare med at finde ud til den motion man helst vil dyrke. Der bliver spillet volleyball hvor det er tilladt at bolden rører gulvet en gang inden den skydes videre. Ellers er der mulighed for at spille boccia, balls, pickleball, ringo, tæppecurling, new age curling og kurvebold.

Der blev spillet og konkurreret på venskabelig vis rundt om i hallen og alle fik deres puls lidt højere op end den daglige, og musklerne blev rørt.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook