Masser af praktikpladser i Horsens



Der er masser af praktikpladser at få i Horsens for de unge, der vil og kan – så bare kom an, siger borgmester Peter Sørensen. Arkivfoto.

Der er masser af praktikpladser at få i Horsens for de unge, der vil og kan – så bare kom an.
 - Det er den korte og kontante udmelding fra Horsens Kommunes borgmester, Peter Sørensen, som reaktion på nyheden om, at 13.000 unge i Danmark mangler en praktikplads.
 - Vi har praktikplads-garanti indenfor en lang række fag – og mange af vores virksomheder mangler i meget høj grad elever. Lige nu har vi ca. 20 ledige praktikpladser indenfor såvel murerfaget som VVS-faget, og vi har masser af ledige praktikpladser inden for fag som industritekniker, struktør, anlægsstruktør – rigtig mange endda - elektriker, tømrer og ja, jeg kunne blive ved, siger Peter Sørensen.
 Horsens er en vækstkommune og han opfordrer derfor unge, der mangler en praktikplads, til at kigge mod Horsens.
 Han tilføjer, at der i Horsens Kommune er en stærk tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og derfor kan man tilbyde de unge gode uddannelsesforløb.
 - Samtidig er der mange solide og veldrevne arbejdspladser inden for de nævnte fag, og derfor er der også arbejdspladser, når de unge er færdige med deres uddannelse, siger Peter Sørensen.
 Formand for DI Horsens, Carsten Wengel, er enig med Peter Sørensen.
 - Det er meget vigtigt for vores virksomheder, at vi får de elever, der er behov for. Vi er inde i en vækstperiode og en uddannet arbejdsstyrke er vigtig for at fastholde væksten. Jeg kan derfor kun tilslutte mig, at de unge, der ikke kan få en praktikplads, kigger mod Horsens, siger Carsten Wengel.

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024