Mere ansvar til psykisk syge giver markante resultater

Fra venstre er det social- og sundhedsassistenterne Trine Aarup og Kate Hausager, socialpædagog Dan Guldmann Dupont, ergoterapeut Monica Gavnholt og afdelingsleder Hanne Anderson.
Fra venstre er det social- og sundhedsassistenterne Trine Aarup og Kate Hausager, socialpædagog Dan Guldmann Dupont, ergoterapeut Monica Gavnholt og afdelingsleder Hanne Anderson.
Mere ansvar til psykisk syge giver markante resultater
08. 01 2019
Personalet på det socialpsykiatriske bosted Bo Døgn Kildegade i Horsens har ved hjælp af en forholdsvis enkel indsats skabt langt mere livskvalitet for deres beboere.

Før var der ofte drama og blå blink på Bo Døgn Kildegade 52 i Horsens - et socialpsykiatrisk bosted for psykisk syge voksne. De tilspidsede situationer opstod, når beboerne havde svært ved at håndtere livet.

Men efter at personalet er begyndt at give beboerne mere ansvar, er antallet af indlæggelser faldet markant.

I 2017 var fire beboere med selvskadende eller selvmordstruet adfærd således indlagt 33 gange på psykiatrisk afdeling. Dette tal er i år faldet til 18.
Samtidig er antallet af indlæggelsesdage i samme periode faldet med 56 % fra 242 til 106.

Ifølge Hanne Anderson, der er afdelingsleder for et team af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og socialpædagoger, har en forholdsvis enkel indsats været skyld i de mærkbare resultater.

- Vi har fået en anden tilgang til tingene forstået på den måde, at vi ikke længere er så beskyttende i forhold til beboerne. Tidligere påtog vi os et større ansvar over for dem og prøvede at afbøde konsekvenserne af de ting, de foretog sig. For eksempel ved at forbinde deres sår, når de havde skåret i sig selv eller ved at rydde op i deres lejlighed, når de havde skabt kaos. Men dét at personalet har fået en mere rolig adfærd over for beboerne og overlader mere ansvar til hver enkelt ser ud til at have en god effekt. I hvert fald har beboerne nu ikke længere i samme grad som tidligere trang til at skære i sig selv eller gøre andre selvdestruktive ting for at få opmærksomhed og hjælp.

Hanne Anderson tilføjer, at indsatsen naturligvis kræver is i maven hos personalet:

- Vores beboere har stadigvæk meget komplekse problemer og personlighedsforstyrrelser, og vi har derfor konstant fokus på at holde balancen, så vi henholdsvis støtter vores beboere og giver dem ansvar på de rigtige tidspunkter.

Udover personalets ændrede tilgang har trivselsplaner med udførlige retningslinjer for "beboernes" og "personalets" opgaver også medvirket til forbedringerne.