Messe i Østbirkhallen

Messe i Østbirkhallen
22. 02 2012

Virksomheder i postnummeret 8752 får nu mulighed for at vise omverdenen, hvad de kan, når den første »8752-Messe« slår dørene op. Det bliver den 14. april i Østbirkhallen, og der er åben for tilmeldinger nu.
 De tre iværksættere Mike Sondaj, Kurt Hansen og Lone Folke Bendstrup er initiativtagere til messen, hvor mindst 40 virksomheder kan vise, hvad de kan. Det sker i samarbejde med Østbirk Borgerforening.
 - Vi havde bemærket, at der er mange virksomheder i postnummeret 8752. Måske endda usædvanligt mange. Og de fleste af os har ikke noget butiksvindue, hvorfra vi kan vise, hvad vi laver. Derfor opstod idéen til messen, siger tekstforfatter Lone Folke Bendstrup.

Mulighed for netværk
Fordi der er så mange virksomheder, er det de tre initiativtageres håb og ønske, at udstillerne kan lære hinanden at kende på kryds og tværs. Derfor sluttes messedagen af med spisning for udstillerne, hvor Kurt Hansen fra Developing Games vil holde et spændende oplæg om netværk.

Åben for tilmelding
En stand koster 500,-, og tilmelding skal ske til Lone Folke Bendstrup, telefon 20 11 77 20 eller lone@ordmm.dk senest den 9. marts 2012.

Man kan læse mere på hjemmesiden www.8752-ostbirk.dk og på facebook under »8752-Messen«

www.facebook.com/pages/8752-Messen/191270080977965