Michelle Birkballe i Gedved

Michelle Birkballe i Gedved
09. 04 2018

Fredag kunne Gedved Musikforening slå dørene op for publikum og Michelle Birkballe, der sammen med de to rutinerede musikere, Peter Bødker (piano) og Jakob Baumgartner (guitar/vokal) leverede endnu en musikalsk oplevelse i de hyggelige rammer på Seminariet.
 Der blev rocket godt og grundigt igennem, såvel på scenen som blandt publikum, og det var svært at sidde stille denne aften.
 Med sin stærke stemme og akustiske guitar leverede Michelle en række af sine egne sange, hvoraf en del pegede frem mod det kommende album til august – iblandet klassikere fra bl.a. Sam Cook og Melanie.
 Med den solide backing af Baumgartner og Bødker sørgede Michelle Birkballe for, at alt gik rent ind på denne lune aften i Gedved, og man kan nu se frem til forårets sidste koncert med Henning Stærks akustiske trio den 4. maj.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!