Ulla er ikke mere. Nytårsaften blev den sidste dag i Ullas liv.
For Ulla kom familien altid i første række, men alligevel formåede hun med sin store hjælpsomhed at engagere sig i mangt og meget i Østbirk. Spejderne, kirken og Birkeklubben for blot at nævne nogle. Ulla vil blive savnet i mange sammenhænge.
Ulla havde et stort hjerte og hjalp, hvor der var behov. Det var derfor også en selvfølge, at hun sagde ja til at hjælpe de syriske flygtninge, der kom til byen for et par år siden. Med sit stilfærdige, men altid venlige væsen, var hun meget afholdt i flygtningegruppen. Især børnene elskede hende - og hun dem.
Den 10. januar holdt flygtningegruppen en lille bevægende mindehøjtidelighed. Ulla vil blive savnet af os alle i gruppen.
Æret være Ullas minde.
