Modesjov for modne kvinder



Seniorshoppen har været i Østbirk flere gange tidligere for at vise deres kollektioner frem for damerne. Denne onsdag var fremmødet mindre end det plejer, da et andet arrangement også trak publikum, og så må man dele.

Det som man straks bemærkede var, at der kun var kvinder til stede i lokalet – dog med enkelt undtagelse da firmaet bag showet havde en mandlig repræsentant til stede. Man begyndte med en fællessang inden modeopvisningen.

Til at gå mannequin havde tre lokale kvinder – Kirsten, Henny og Karen – valgt at være levende tøjstativer og vise de flotte rober frem for publikum, mens Helle fra Seniorshoppen fortalt hvad man så på catwalken.

Hun var en morsom værtinde og kunne fortælle at forårsfarverne var fundet frem, at Henny var flot i farver når toppen er grå. Da damerne gik med tøjet blandt publikum, skulle alle røre ved tøjet for at få indtryk af kvaliteten.

Efter lang tids snak og en flot opvisning blev det tid til kaffen og de tilhørende småkager i festsalen på Birkebo.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024