Nils Malmros i Yding Kirke



Nils Malmros er en af landets mest anerkendte filminstruktører. I sine spændende foredrag, formår han at kombinere både alvor og humor, og fortæller hudløst ærligt om sine film, også dem som omhandler hans eget liv.

Sorg og glæde
I foredraget ”Sorg og glæde” tager Nils Malmros sit udgangspunkt i vinteren 1984. Filminstruktøren Johannes har været ude for at holde et foredrag, og da han kommer hjem er katastrofen sket. Hans kone Signe har i en psykose dræbt deres ni måneder gamle datter Maria. Smerten er ubærlig, men Johannes er alligevel opsat på at beskytte sin kone mod et retssystem, der kan være uforstående. Han vil derfor gøre, hvad han kan for at hjælpe hende, for han føler selv skyld for hendes situation. Sammen med en retspsykiater forsøger Johannes at finde nøglen til en forståelse af den ulykkelige hændelse, hvilket betyder en granskning i fortidens forelskelse, jalousi og ofte altoverskyggende filmarbejde. I sin søgen finder Johannes frem til vigtige ting i livet, der giver håb for en gensidig og moden kærlighed.
 Nils Malmros er kendt for sine meget personlige film, der skildrer alt fra hans barndom (Lars Ole, 5.c), ungdom (Kundskabens træ) til en skandalesag, som involverede hans far (At kende sandheden). Alligevel fremstår ”Sorg og glæde” som den mest personlige til dato, idet instruktøren selv har gennemgået samme forløb som sit alter ego, Johannes, i filmen. Flere scener beskæftiger sig med nogle af hans mest kendte værker som Kundskabens træ (1981) og Skønheden og udyret (1983).
 Der er fri entré i Yding Kirke tirsdag den 24. januar kl. 19.00 og alle er velkomne.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024