Topstemning i tusmørket



I takt med at tusmørket sænkede sig over Danmark tag, steg stemningen til hidtil ukendte højder. Der herskede en helt unik aftenstemning, da folk indtog en anretning af lokale råvarer kreeret af Pasquale Ceravolo fra Hotel Julsø. Aftenens højdepunkt var tydeligvis lys- og filmshow skabt af eventfirmaet Nordic eksponeret på selve tårnet.
 Formanden for Kultur- og Sundhedsudvalget Tage Nielsen sagde lige før ’countdown’:
 - Jeg synes altid man fornemmer historiens vingesus, når man befinder sig på dette sted og tænker på den historie, der knytter sig Ejer Bavnehøj.
 I et netværk af bavnehøje brændte man indtil for 200 år siden bål, for at signalere at fjender var truende nær og at hæren skulle samles. Denne historie blev i fredags udtrykt i form af imponerende animationer og en historisk film på 7 minutter, der blev vist i en loop på det 90-årige genforeningstårn.
 - Lyset skabte i kombination med en populær genfortælling af sagnet om heksen Ma Ram bål, snobrød over bål og en lækker anretning en opløftet stemning. Omkring 400 mennesker hyggede sig og blev hængende. Det viser, at toppen har et potentiale som samlingssted, vi arbejder videre med, oplyser formanden for Ejer Bavnehøjs Venner Viggo Rasmussen.
 Tage Nielsen sluttede sin tale med at sige:
 - Jeg vil, når jeg nu er her på Ejer Bavnehøj i aften gerne udtrykket min store respekt for alt det arbejde, der foregår heromkring dette historiske sted og de bestræbelser de udfoldes for dels at brande stedet her – og dermed også det fællesskab vi alle er en del af – nemlig Skanderborg Kommune! Tak for det!
 - Med disse ord vil jeg hermed trykke på den nævnte kontakt og dermed blænde op for lyset, der symboliserer freden, glæden og sammenholdet  og dermed også starten på et årligt tilbagevendende lysevent på Ejer Bavnehøj med fokus på samvær og overraskende oplevelser i smukke omgivelser.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024