Danske speedwaystjerner ved Kuben



Der bliver masser af danske top-kørere til grand prixet om lørdagen, og interesserede kan møde den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen, den tredobbelte danmarksmester Niels-Kristian Iversen, Michael Jepsen Jensen, Peter Kildemand og wild card Mikkel Michelsen, når de skriver autografer ved Kuben. Autografskrivningen er arrangeret i samarbejde med Danmarks Motor Union.
 I det hele taget kommer fredagen til at emme af god speedwaystemning. Der tyvstartes  med speedwayoptog fra Vitus Beringsplads til Kuben kl. 11.30. Kl. 12.00 skal speedwaykørerne trække deres startnumre, og bagefter er der autografskrivning, mulighed for at se speedwaycykler og høre gratis koncerter med Mike Andersen Duo og Horsens All Stars’ Rolling Stones Tribute.
 Danmarks Motor Union står bag optoget, og de har taget speedwaycykler og en masse udstyr med, som de viser frem i Kuben efter autografskrivningen.

Testkørsel på CASA Arena
Hvis man gerne vil se speedway, og ikke fået købt billet til grand prixet, kan man kigge forbi stadion om fredagen mellem kl. 15 til ca. 17, hvor speedwaykørerne tester banen. Det er gratis, og alle er meget velkommne til at kigge forbi. Der kan dog forekomme lidt ventetid, da det kun er testkørsel.

Fart på billetsalget
- Billetsalget til Grand Prix’et er gået rigtig stærkt, men der er stadig ståpladser tilbage på CASA Arena, til dem der vil være med til at heppe de danske kørere frem mod de vigtige VM points.
 - Vi har også haft rigtig godt salg til vores hyggelige Bajer & Biksemads arrangement som afholdes i Forum Horsens hallen ved siden af stadion. Her kan du for 295,- (ekskl. speedwaybillet) få alt det biksemad og øl du kan spise fra kl. 17.00 og frem til starten kl. 19.00, kombineret med livemusik. Her har vi solgt tæt på 900 billetter, så det bliver et rigtig fint arrangement som opvarmning til Grand Prix’et, siger Franka Abrahamsen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024