Peter Sørensen i de voksnes rækker



Egebjerg-Hansted Forsamlingshus var rammen da Egebjergs mest kendte borger skulle fejres.
 Søndag den 25. september rundede borgmester Peter Sørensen 50 år. Fødselsdagen markerede Peter og Socialdemokraterne i Horsens Kredsen ved en indbudt reception fredag.
 Gæstestrømmen var naturligvis stor og gavebordet bugnende til trods for at fødselaren istedet for gaver havde ønsket sig beskedne donationer til de to foreninger Børnenes Kontor i Horsens og Broen, Horsens. En donationskonto som inden receptionen havde rundet 40.000 kr.
 Talerækken ved receptionen var selvsagt lang, og talte partifæller som Henrik Dam Kristensen, kommunaldirektør Niels Aalund og politiske kollegaer som Ole Pilgaard, Hans Bang Hansen og udfordreren til borgmesterkæden Martin Ravn.
 Der var mange roser og anerkendende ord til fødselaren, der var alvor, lun sarkasme, ditto bemærkninger om Peters parti- og hårfarve og drillerier i særdeleshed fra de 2 sidstnævnte.
 Niels Aalund beskrev hvordan Peter Sørensen på tragisk vis i maj 2012 måtte overtage borgmesterposten efter borgmester Jan Trøjborgs pludselige død, hvor han blev kastet i vandet, mens andre stod tørre på kajen og gav gode råd. Det var knaldhårdt arbejde med garanti mindst 18 timer i døgnet, sagde Niels Aalund, og fortalte hvorledes Horsens’ nye borgmester trådte i karakter under budgetforhandlingerne, så ingen tvivlede på, hvem der skulle sidde ved roret.
 Partifællen Henrik Dam Kristensen roste Peter Sørensen for at vælge sine mærkesager og værne om Horsens.
 - Der går ikke et splitsekund, før jeg har dig i røret, hvis de nævner noget om Horsens f.eks. i radioavisen, sagde Henrik Dam Kristensen, som også trak E45 ind i debatten. Jeg kæmper stadig, med henvisning til borgmesterens vedvarende kamp for 3 spor på mortorvejsstykket.
 Drilleriene fra Martin Ravn og Hans Bang Hansen blev leveret med lune, respekt og naturligvis stikpiller til ønsket om at borgmestertitlen kunne fravristes fødselaren, der nu var trådt ind i de voksne rækker, som man siger, når man runder det skarpe halvtredserhjørne.
 Niels Aalund mente dog at i tilfældet Peter Sørensen var det anderledes.
 - Det skete den dag du fra den ene dag til den anden stod som borgmester.

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024