Speedwayfeberen smitter af på midtbyen i Horsens



I forbindelse med Kjærgaard FIM Speedway Grand Prix d. 24 juni, vil også Søndergade opleve masser af speedwayrelateret arrangementer. Fredag sender Radio VLR live fra Kuben i tidsrummet fra kl. 10.00-14.00. Kl. 14.00 skydes Grand Prix’ets indledende fase i gang med den officielle nummertrækning til kørerne. Dette efterfølges af en unik mulighed for at komme helt tæt på de danske SGP kørere, der stiller op til autografskrivning. Pladsen foran det gamle rådhus bliver for en kort stund etableret som skueplads for et spændende moto-show, hvor Morten Opstrup Andersen på sin motorcykel udfordrer balance og sarte nerver.  
 Koncerter med Tue West Trio - ’Det er meget mere end en sang om kærlighed’
Kuben lægger glasflader og højtalere til herlig folkelig musik i form af en musikalsk trio med velkendte Tue West i spidsen. Sangeren lagde efter et stort gennembrud i 2003 fundament til et kreativt forløb mod hjørnerne af den dansksprogede sangskrivning og er efter endnu et anmelderrost album fra 2016, at finde i trioen med musikerne Mads Mouritz og Jacob Funch. Koncerterne starter kl. 15.00 og 16.30.

Lørdagen står i børnenes tegn
Mens lørdag den 24. er den helt store løbsdag på CASA Arena for alle de speedwayinteresserede, er samme dags begivenheder på Søndergade langt mere i børnehøjde. Her omdannes Kuben til et epicenter for fartglade børn, der kan prøve sig af på KiDs Coolshops store fjernstyrede racerbane. Der vil endda være flotte præmier for dagens hurtigste omgangstider.
 Børnenes cykel kan også blive præget af speedway, når En Hemmelig Klub holder krea-workshop ved Kuben fra kl. 11.00-14.00. Tag børnene og deres cykler under armen, og få cyklen pimpet i bedste racerstil – stærkt hjulpet af En Hemmelig Klubs kreative hjerner. 
 Bylivsaktiviteterne ifm. Speedway er lavet i et samarbejde mellem Horsens Kommune.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024