Årets første kræmmermarked i Vestbirk

Årets første kræmmermarked i Vestbirk
26. 01 2012

Søndag den 5. februar er der igen kræmmermarked i Vestbirk Forsamlingshus.
 Benyt derfor en kold dag til et lunt og hyggeligt besøg på kræmmermarkedet, hvor de mange kræmmere stiller op med tusindvis af ting og sager som kan være ensbetydende med et rigtigt godt køb. Samtidigt kan man få kaffe og lagkage i caféentil en yderst rimelig pris, siger arrangørerne fra Vestbirk Forsamlingshus.
 Et overskud på markedet går til drift og vedligeholdelse af forsamlingshuset.
 Så kom og gør et godt køb, søndag den 5. februar 13-16, lyder opfordringen.