ØSTBIRK AVIS
ONSDAG DEN 6. JANUAR 2010 SIDE 16
ØSTJYDSK AVIS
Store musiknavne i Østbirkhallen
Kopibandsene ABBA Revival og Gas-Bi-Dua spiller til halbal i Østbirk den 6. marts
Billetsalget til en festlig aften i Østbirkhallen med stribevis af de kendte hits fra ABBA, Gasolin og Shubidua skydes igang netop nu. Billetterne á 190 kr. kan købes i Østbirkhallens Cafeteria og samme sted kan man bestille en platte til aftenen. Istedet kan man også vælge selv at medbringe sin mad. ABBA Revival Band Abba Revival Band er et af Danmarks ældste og mest roste kopi-orkestre. Siden starten, i Århus, for mange år siden, har de udviklet sig til en professionel og langtidsholdbar succes med svenske Abba som forbillede. Behovet for at dyrke Abba og deres musik forsvandt langt fra med gruppens opløsning i 1982. Abba Revival Bands stilsikre kopi har overbevist mange fans og ført bandet ud på en succesfuld pop-odyssé med Abbas fantastiske popsange og flotte 70'er-image i bagagen. Under navnet, »The Original Abba Revival Band From Scandinavia«, har de i mange år nydt stor succes i hele landet samt bl.a. i Grønland og Tyskland, hvor de har optrådt ved en lang række arrangementer samt medvirket i adskillige tv- og radioshows. Abba Revival Bands besætning består i dag af syv showmusikere fra henholdsvis Århus, København og Stockholm. Bandet optræder i den klassiske Abba-opstilling med de to par i front og et backingorkester. Det samlede indtryk af lyd, kostumer og show ligger tæt op af originalen og mange festivaler, firmafester og spillesteder har måttet bøje sig for den uimodståelige opfordring til fest, dans og fællessang. GAS-BI-DUA - en hyldest til to af de største livebands i dansk rockhistorie Fælles for bandets medlemmer er en ungdom præget af islandske trøjer, knallertkørekort, hessianbeklædte vægge og Klub-8 værelser. Alle havde en kassettebåndssamling spækket med hits som Rabalderstræde, Stærk Tobak, Langebro og Folkevognen der strømmede ud af højtalerne, alt imens der blev svedt over færdighedsregning, stilskrivning og kærestebreve til Smukke Linda, Inga, Katinka og Joanna. Kærligheden til ungdommens helte i Gasolin og ShuBiDua har nu samlet drengene i 70'er festorkestret Gas-bi-dua. Et solidt orkester, hvor der bliver sparket gas i Shubberne og fyret op under Gasserne. Gas-bi-dua er fællessang, svedige guitarsoloer og udødelige klassikere. Med andre
ord, det bedste til dig og dine venner.
Karsten Gregers Lund: Sang & guita, Rolf Skin-
bjerg: Guitar & kor, Morten Knudsen: Trommer & kor,
Kim Søgaard: Bas. Se omsående annonce.
LÆS ØSTBIRK AVIS ØSTJYDSK AVIS
- DIN LOKALE AVIS så ved du hvad der sker ...
Tag hf på Horsens hf og VUC
Introduktionsaften til 2-årigt hf onsdag d. 20/1 kl. 19.30 på Holmboes Allé 1
Skolen i centrum af Horsens, kun 10 minutters gang fra tog- og busstation. Vi kan tilbyde en bred vifte af hf-valgfag. Selvom vi er "store" har vi tid til dig og til at vejlede dig i dit studieforløb. Mød op og få en snak. Du får også mulighed for at "kigge ind" til vores aftenundervisning. Horsens hf og VUC rummer det hele: Hf over 2 eller 3 år, enkeltfags-hf, 9. og 10. klasse, ordblindeundervisning, FVUundervisning. Undervisning både dag og aften. Alt sammen fleksibelt tilrettelagt til lige netop dine behov.
www.vuchorsens.dk