Østbirk får rød asfalt over Ydingvej

Østbirk får rød asfalt over Ydingvej
05. 07 2017

I løbet af sommeren får Østbirk et opmærksomhedsfelt med rød asfalt på Ydingvej ved H.C. Andersensvej.
 - Feltet laves for at vi kan få skærpet bilisternes opmærksomhed i forhold til de krydsende cyklister, siger afdelingschef i Teknik og Miljø Allan Lyng Hansen.
 - Vi har valgt at føre det sorte slidlag helt igennem for på den måde, at sikre så få samlinger ned i belægningen som muligt, da der opnås en længere levetid for vejen som helhed, når vi kan holde vand væk fra vejopbygningen, og alle erfaringer viser at der ved samlinger hurtigere opstår revner som kan føre vand ned i vejopbygningen, tilføjer Allan Lyng Hansen.
 - Der vil ovenpå det nuværende nye slidlag blive etableret en asfaltpude i rødt asfalt, som markeres med skaktern for at synliggøre feltet yderligere.
 Østbirkborgere har undret sig over at der er de sidste uger er etableret ny asfalt, og lavet vejstriber, og ikke synlige tiltag omkring den løsning, man håbede på, i særdeleshed for en mere sikker skolevej for børnene.
 Til det siger Allan Lyng Hansen:
 - Grunden til at vi ikke har lavet det røde felt samtidig med det øvrige slidlag på Ydingvej er, at vi gerne vil have lavet så meget slidlagsarbejde som overhovedet muligt i hele kommunen  inden sommerferien, og det giver derfor bedre mening af asfaltholdet fra Colas, som har vundet opgaven hos Horsens Kommune, laver de store entrepriser inden sommerferien, og vi så vender tilbage efter sommerferien, og laver de mindre opgaver som f.eks. det røde asfalt på Ydingvej
 I forbindelse med Helhedsplanen for Østbirk og en byvandring Østbirk Borgerforening havde inviteret Borgmester Peter Sørensen på, blev det dengang aftalt, at en trafiskret løsning omkring Naturstien over Ydingvej ved H.C. Andersensvej skulle tænkes ind.

winkKan du li' vores artiker, giv os et like på Facebook her!