Østbirk Mandskor sang igennem

Østbirk Mandskor sang igennem
03. 12 2016

Østbirk Mandskor øvede, som billederne viser, forud for fyraftensgudstjenesten onsdag aften under ledelse af Preben Egeholt, for i fælles harmoni at synge på netop denne og kun på denne dag, hvor der øves fra 16.15 til 17.30.
 Julen starter i Østbirk for alvor denne aften lige omkring 1. december, når der traditionen tro er Fyraftensgudstjeneste, der festliggøres af et ad hoch kor bestående af ene mænd. Alle mænd må være med. Præsten bruger alle hendes overtalelsesevner i forhold til at overtale en masse mænd. Nogle skal der listes med mere end andre, inden de takker ja til det enestående tilbud. Men helt sikkert er det, at hver eneste en af mændene, går derfra med en stor, stor oplevelse. Preben Egeholt, der er korleder, formår nemlig altid, at få det til at lyde helt fantastisk.
 - Folk i Kirken er hvert eneste år så begejstrede - Derfor var der da også igen i år helt fyldt Kirke - og Præstegården blev fyldt til sidste plads til den efterfølgende spise, siger sognepræst Lone Buhl Pedersen.
 - Prædikenen handlede om gaver. De bedste gaver vi har fået – det er aldrig dem, der har den største værdi i kr. De gaver vi husker – det er de gaver, der er givet til os i kærlighed. Barnebarnet, der har æltet havregrynskugler og puttet dem i et glas. Disse havregrynskugler kan let være æltet med beskidte fingre og snotnæse – alligevel så er de den bedste gave for Bedstemor.
 - Jesus barnet i Krybben – det var Guds gave til os. Umiddelbart måske ikke et ønske vi selv ville skrive på ønskesedlen. En lidt skuffende gave i første omgang … Men han blev den gave vi aldrig har glemt. Det er derfor vi holder jul. Han blev den gave, vi husker den dag i dag.
 - Han var en gave, der pakket op indeholder: Kærlighed, godhed, barmhjertighed. En gave vi har fået – for at give videre deraf. En gave, der bliver større og større jo mere vi er rundhåndede hermed. Vi skal ikke gå at fedte med kærligheden. Vi er skabt til at leve livet fuldt og helt – vildt og inderligt - og det gøres for alvor når vi giver videre.
 Ved udgangen fik alle en lille gave. I Præstegården var der dækket op til 140 til julekål med tilbehør og ris á l’amande.

Se film her!

yesGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Sorry, you need to install flash to see this content.