Peberspray skal skabe tryghed



Regeringen har netop fremsat et forslag om, at det skal være lovligt for alle personer over 18 år at have en peberspray liggende i hjemmet. Derudover vil vi lave en særlig tilladelsesordning, hvor politiet kan give tilladelse til, at særligt udsatte personer må bære en peberspray i det offentlige rum. Der kan eksempelvis være tale om personer, der er udsat for stalking.
Vi skal kunne forsvare os selv i vores eget hjem. Det kan vi også nu, problemet er bare, at de fleste våben, som vi alle har liggende fuldt lovligt, enten dræber eller påfører varige men. Her taler vi om køkkenknive, hammere, sakse osv. En peberspray, derimod, er et yderst effektivt forsvarsvåben, som ikke giver men. Hvorfor skulle det ikke være lovligt? Der er i forvejen rig mulighed for at finde våben i hjemmet, der potentielt kan påføre langt mere skade end en peberspray.
Derfor er jeg også glad for, at vi giver særligt udsatte personer mulighed for at besvare sig selv i det offentlige rum med peberspray. Folk skal kunne føle sig trygge i Danmark, uanset hvor de færdes, og hvis en peberspray bidrager til det, hilser jeg den hjerteligt velkommen.
Vi har især skelet til Tyskland forud for lovliggørelsen af peberspray. Her er peberspray nemlig lovligt, og man har gode erfaringer. Der er ikke kommet flere øjenskader, og man har ikke oplevet, at brug af peberspray skulle føre til farligere situationer for ofret. Vi følger dog ikke Tysklands eksempel én til én. Hvor alle i Tyskland kan købe og sælge pebersprays, er det vigtigt for os, at det sælges i certificerede butikker eller våbenhandlere og ikke i enhver lokal kiosk – ligesom det udelukkende er folk, der har fået en tilladelse, der må bære peberspray i det offentlige rum.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024