Peder Skrams Gruppe på Divi-træf

Solopgang over lejren
Solopgang over lejren
Peder Skrams Gruppe på Divi-træf
14. 09 2014

27 spejdere og ledere fra Peder Skrams Gruppe i Østbirk deltog i weekenden 5. til 7. september i årets Divi-træf. Divi-træf er en årlig tilbagevendende lejrtur, hvor alle spejdere fra Horse Division tager på tur sammen. Horse Division strækker sig fra Vejle i syd og til Østbirk i nord.
 Divi-træf fandt i år sted på Kulsø-lejren, som ligger ved Nr. Snede.
 Spejderne deltog aktivt i lejrens aktiviteter hele lørdagen. Der var mulighed for at sejle i kano, tage på GPS-skattejagt (geocatching), lave flotte ting i smedeværksted (kun for de store), lave primimad (bage kage i udhulet appelsin) og deltage i det kreative værksted, hvor mange fik lavet nogle rigtig flotte læderting.
 Vejret fra rigtig fint indtil spisetid lørdag aften. Derefter stod den på regn og torden i et par timer. De fleste krøb tidligt i poserne og de mindste hyggede sig med at få ”Orla Frøsnapper” læst højt mens skybruddet rasede . Telte og soveposer var heldigvis tørre.
 Søndag blev alle spejderne delt i patruljer på tværs af grupper og alder. Derefter skulle man lave forskellige konkurrencer. Blandt andet hvem der hurtigst kan lave et bål.
 Det var nogle glade men trætte spejdere og ledere der søndag eftermiddag var tilbage i Østbirk.