Prøvebagning i Kagehuset

Prøvebagning i Kagehuset
05. 10 2012
Der kom friskt og velbagt brød ud af ovnene ved den første brødbagning i det nye bageri på butikstorvet i Hovedgård. Tekst og foto: Anders Boll Fotografi

Mens håndværkerne stadig er i fuldt sving med at få de sidste installationer på plads, blev der torsdag formiddag fyret op i gasovnene i det nye bageri. En af Kagehusets bagersvende Arne Dahl og cheftekniker Poul Elmbo fra ovnenes leverandør Frederik Christiansen, skulle lave den første bagetest i bageriet. Samtidig var en medarbejder fra Odense Marcipan i gang ved det store æltekar med kransekagemasse, der skulle blive til nougatstænger.
 Inden prøvebagningen var den opslåede dej til de mange testbrød blevet kørt fra Vestergade til butikstorvet, hvor brødene skulle hæve færdig i et helt nyt raskeanlæg. Cheftekniker Poul Elmbo meldte klar ved ovnene og efter 25-30 minutter kom de allerførste brød ud af ovnen. Det var Majsbrød. Duften i det nye bageri havde nu ændret sig fra byggestøv til duften af friskbagt brød.
 - Jeg er super godt tilfreds med resultatet, fortalte Poul Elmbo, og bagersvend Arne Dahl var tilsyneladende også tilfreds. Bagermesteren selv var dog ikke tilstede ved første prøvebagningen, da han havde travlt i det gamle bageri.
 Se også filmen om prøvebagningen herunder ...

Sorry, you need to install flash to see this content.