www.oestbirk-avis.dk • Tlf. 7578 1011 • post@oestbirk-avis.dk
Rønnow og Andersen udtaget til U20-landsholdet
Frederik Rønnow og Alexander Juel Andersen er blevet udtaget til U20-landsholdet, der spiller venskabskamp mod Holland onsdag den 29. februar.
De to AC-spillere flyver til Amsterdam sammen med resten af de rød/hvide talenter mandag den 27. februar om formiddagen og eftermiddagen skal blandt andet bruges på et træningspas. Tirsdag den 28. februar er der eftermiddagstræning igen, og om onsdagen går turen til Sportpark De Westmaat i Spakenburg, hvor landskampen spilles klokken 19.00.
U21-landsholdet møder Tyrkiet samme dag, og derfor bliver U20-landskampen ikke med Morten Wieghorst på sidelinjen. Han afløses af U17-landstræner Thomas Frank.
Morten Wieghorst udtaler følgende til DBU’s hjemmeside:
- Det er en spændende trup, vi har udtaget til kampen. Jeg glæder mig til at høre om kampen og holdet fungerer, og selvfølgelig også efterfølgende se kampen på video. Vi har rigtig mange 92’ere, der har masser af potentiale, og som alle også arbejder hårdt på at komme på deres respektive førstehold i klubberne. Nogle har vi allerede med på det nuværende U21-landshold. Det bliver spændende at følge de spillere – ikke mindst i forhold til det kommende U21-landshold.”
Følgende trup er udtaget til kampen mod Holland:
Frederik Rønnow AC Horsens
Jakob Haugaard FC Midtjylland
Alexander Juel Andersen AC Horsens
Daniel Norouzi Brøndby IF
Dario Dumic Brøndby IF
Mark Gundelach FC Nordsjælland
Søren Henriksen FC Nordsjælland
Bror Blume-Jensen Lyngby BK
Franck Semou Brøndby IF
Jakob Ankersen Esbjerg fB
Jeppe Andersen Vejle Boldklub Kolding
Mathias Gehrt Brøndby IF
Oguz Han Aynaoglu FC Nordsjælland
Christian Sørensen OB
Jeff Mensah Viborg FF
Jeppe Illum Silkeborg IF
Mikkel Agger Esbjerg fB
Youssef Toutouh FC København
Foto: badenfoto.dk












