Restaurering af herskabsstol i Østbirk kirke.

Restaurering af herskabsstol i Østbirk kirke.
28. 05 2020
I knap 10 år har Østbirk Menighedsråd arbejdet på at få restaureret resterne af kirkens gamle herskabsstol. Et sådant projekt er langvarigt, da mange instanser skal høres, forholdene besigtiges og pengene hertil skal findes! Efter Nationalmuseets og Århus Stifts godkendelse, bevilligede Horsens Provsti penge til en restaurering, som er udført på smukkeste vis af Konserveringscenter Vejle v. konservatorerne Winnie Odder, Clara Lauridsen og Harald Thrane.

Af Preben Egeholt, menighedsrådsformand

Herskabsstolen blev opsat i kirkens skib, overfor prædikestolen, af den lokale adelsslægt Grabow, Herre til Urup og Bratskov - antageligt i 1730 og med forbindelse til Hans Rudolf Grabows forestående første ægteskab, i 1733, med Elisabeth Margretha Rantzau. På forsiden af pulpituret påmaledes deres adelsvåben og et sammenslynget monogram.

Herskabet kunne ankomme til kirken og bestige herskabsstolen af en udvendig trappe på kirkens nordside (man aner fortsat døren til herskabsstolen i murværket) og herefter sidde uforstyrret i kirken og deltage i gudstjenesten.

Der var/er farvede glasruder, så menigheden ikke kunne kigge ind og herskabet kunne ”nedrulle” ruderne og efterfølgende trække eksisterende gardiner for, når man skulle høre prædiken m.v.!

Elisabeth Rantzau dør i 1745 og Hans Rudolf Grabow indgår 2. ægteskab med Margaretha Øllegaard Rantzau. Hun overlever sin mand med 7 år, og er den person, der efter hans død, i 1765, indretter Søndre kapel for slægten, samt et vedligeholdelseslegat, og dertil indkøber svenske sandstenssarkofager til Hans Rudolfs forældre, Hans Rudolf, samt hans første kone og til sig selv (selv om hun ikke var død!) – På kapelgitret ses bevaret våbenskjoldene for slægterne Grabow og Rantzau, da også Margaretha tilhørte slægten Rantzau. Lignende våbenskjolde ses på de 5 respektive sarkofager!

Efter ægteskabet med Margaretha overmales antageligt adelvåbner og slynget monogram for Rudolf og Elisabeth Margaretha på herskabsstolen og erstattes med billeder af ”Saligprisningerne” fra Mathæus evang. Kap. 5, vers 3-11, udført efter en tysk billedbibel fra 1690´erne af Christoph Weigels ”Biblia ectypa”.

Under hver saligprisning findes tilhørende skriftsted påmalet. Billedfelterne har været omkranset af marmorerede detaljer på søjler. Lignende billeder og skrifter ses i andre kirker!

Alt hvad der tidligere har været påmalet pulpiturstolen er kommet til syne ved restaureringen ved brug af moderne teknologi og røntgenoptagelser. Pulpiturstolen i Østbirk kirke er det første forsøg der er gjort hermed, hvilket er både interessant og til glæde for os her i Østbirk!

I 1800-tallet moderniseredes pulpituret til et mere klassicistisk udtryk. Bibelfelterne bevares, men rammeværk m.v. males i ensfarvet bemaling i lyse og mørke toner og i forbindelse hermed overmales skriftfelterne.

I kirkesynsrapport fra 1899 anbefales pulpituret borttaget, da ”dens stærke fremspring over en del af stolene, som ved det trykkende loft over dem, var ubekvemme”.

I 1917 går man til handling og fjerner pupiturstolen og de bemalede/genopfriskede paneler opsættes i Det Grabowske gravkapel i søndre kapel i kirken. ”Stolen” splittes ad i 2 selvstændige panelenheder, der placeres på henholdsvis østre og vestre kapelside. De enkelte dele bærer præg af kraftig brug af håndværktøj for at skille pulpiturstolen ad. På en af bagsiderne ser man signeret arbejde af de håndværkere, der udførte arbejdet:

Aar 1917 den 25. april:
Tømrermester Anders ? Jørgensen og hans svend
Peder Tyndsted (eller Tyrsted) begge Østbirk.
Murer A. Christensen og
Murersvend Rasmus Christensen, Østbirk.
Arbejdsmand Jens Jensen.

Siden 1917 er pulpiturstolen langsomt ”tæret hen” med forvitret træværk, rustne søm der skadede træværk og farveblegning, så derfor har en restaurering og bevaring, for eftertiden, været nødvendig! Restaurering tager tid og koster penge, men så er arven givet videre, på varlig vis!

Menighedsrådet har haft den tanke, eventuelt, at genopsætte pulpiturstolen på dens oprindelige plads, overfor prædikestolen, i en form for ”attrap genopførelse”, men det er stadig til overvejelse, da vi husker udtalelserne fra 1899 om at menigheden følte ”det trykkende loft over dem var ubekvemt”! Og den situation skal vi bestemt ikke ud i!

Denne korte beskrivelse kan uddybes ved at læse nærmere i restaureringsrapporten fra konserveringscenter Vejle, med hvem menighedsrådet har haft et godt og konstruktivt samarbejde.

Rapporten kan snart ses i Østbirk kirke, incl. billedmateriale.