Rock-lyrik-gudstjeneste i Østbirk

Rock-lyrik-gudstjeneste i Østbirk
06. 11 2017

Onsdag den 15. november afholdes der Rock-lyrik-gudstjeneste ved Peter Tast og Jørgen Døssing Jepsen i Østbirk Kirke kl. 17.30. 
 Fast car Gudstjeneste med Rock- og pop-sange.
 Ung og vild og afsted hjemmefra! Du har en hurtig bil! Hvad venter vi på? Denne gudstjeneste handler om at finde sig selv i verden - væk fra mor og far og fortiden. På vej mod drømmene og det gode liv! siger sognepræst Peter Tast.
 - Mange pop- og rock-sange handler om nogle af de store spørgsmål i livet. Spørgsmål, som de bibelske tekster også siger noget om. Derfor kan man godt anvende pop- og rocksange i kirken til gudstjeneste, mener sognepræst Peter Tast.
 Sammen med gymnasielektor Jørgen Døssing Jepsen har han sammensat en temmelig anderledes gudstjeneste end det, man normalt opfatter som en gudstjeneste, og der bliver brug for flere sanser. Gudstjenesten er både for unge og for voksne, og enhver er velkommen den15. november kl. 17.30 i Østbirk Kirke. 

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!