Rotterederne fyldes med beton



Arbejdet med separering af kloaksystemet i Østbirk skrider sikkert frem. Gravemaskinerne er i øjeblikket i området omkring den tidligere foderstofforening overfor SuperBrugsen, naturligvis et sted hvor rotterne tidligere havde gode tider, bl.a. omkring de nedgravede kornsiloer.
 - Vi har fundet rigtig mange blinde ledninger i området, fortæller entreprenør Jens Jørgensen, der på billedet er kravlet ned i en af de blinde ledninger.
 Ledningerne fyldes med beton, så der ikke mere er mulighed for forekomst af rotter. Faktisk skal der bruges 40 kubikmeter beton, til at fylde de blinde ledninger, siger Jens Jørgensen, der er ganske sikker på at man har fundet alle blinde ledninger i området.
 Arbejdet på det nederste stykke af Ydingvej er ved at være færdigt. Stykket asfalteres torsdag/fredag i denne uge, og vil være åbent for normal trafik i weekenden. Efterfølgende skal der dog laves vand og fjernvarme på stykket, hvorfor der ind imellem kun bliver en kørebane åben for trafikken.
 Torsdag opfræses det første stykke på Ryvej fra nr. 42 og til Nybakken. Herefter fortsætter gravearbejdet ind mod lyskrydset, hvor tidsplanen siger at man er fremme omkring den 1. oktober.
 Fra oktober fortsætter arbejdet på Ydingvej. På stykket overfor Grundtvigsvej rørlægges vejgrøften med midlertidigt vejspor af jernplader, og der etableres lysregulering så trafikken kan køre i hele perioden under arbejdets udførelse.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024