Sammenhold reddede dagen

Sammenhold reddede dagen
08. 11 2016

Der var panik i Hovedgård lørdag morgen. Det store legeland, som Hovedgård Borgerforening havde bestilt til at fejre 100 års jubilæumsdagen i Hovedgårdhallen, var ikke ankommet. Men i Hovedgård løser man sådanne problemer i fællesskab. Indledningsvis med en telefonopringning til Steffen Brun fra gymastikafdelingen og 10 minutter efter var der låst op, hvorefter 10 hjælpere var igang med at opstille gymnastikredskaber, mens andre i Bagerens bil, var drønet afsted efter hvad der kunne skaffes af hoppeborge og forlystelser. Alt stod klar kl. 12.30, og så var der dømt legefest til den store guldmedalje.
 Arrangørerne aflyste betalingen og gjorde entréen fri, både i hallen, til kagebordet, til candyfloss og de udendørs varme bade ...
 Lykkeligvis blev der alligevel jubilæumsfest for børnene i Hovedgård. Det blev der dog ikke om aftenen. Aftenfesten for det voksne publikum måtte aflyses på grund af for få solgte billetter, og alle som har indløst billet, både til eftermiddags- og aftenfesten, kan få refunderet billetten i Stoppestedet Hovedgård.
 Efterfølgende har Hovedgård Borgerforening fået stor ros for en god dag, hvor sammenholdet i Hovedgård i den grad bestod sin prøve. Flere har efterfølgende valgt at indbetale de oprindelige 70 kr. i entré til Hovedgård Borgerforenings konto.

Se video her!

winkGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Sorry, you need to install flash to see this content.