Sæsonafslutning i Gedved IF

Sæsonafslutning i Gedved IF
01. 07 2018

Gedved Idrætsforenings sæson rinder mod enden, og bestyrelsen havde i år inviteret alle udvalgsmedlemmer og trænere til fælles sæsonafslutning fredag den 8. juni. Bestyrelsen ville gerne sige tak for den store frivillige indsats, som trænere og udvalgsmedlemmer ligger i foreningen – uden dem var der ingen forening og ingen idrætstilbud til byens borgere. Forud for sæsonafslutningen havde bestyrelsen opfordret forældre og borgere til at indstille kandidater til Årets træner.
 I år gik denne titel til Allan Kjærgard og Cliff Andersen - et garvet trænerteam, som har fulgt U9 fodbolddrengene i mange år. De har formået at skabe noget helt specielt for både børn og forældre til gavn for både spillet og det sociale.
 Derudover fik Celina Andersen og Emilie Simonsen titlen som Årets Ungtrænerteam. De to piger har hjulpet i både fodbold og håndbold og altid være klar til med hjælpende hånd. De har skabt glæde og smil blandt børnene på banen, og forældre har været glade for deres måde at være sammen med børnene på.
 Gedved IF melder klar med ny sæson fra august 2018.