Sæsonstart i strålende sol

Der var mødt næsten 40 medlemmer op, da Østbirk Idrætsforenings cykelafdeling søndag indledte 2018-sæsonen på landevejene.
Der var mødt næsten 40 medlemmer op, da Østbirk Idrætsforenings cykelafdeling søndag indledte 2018-sæsonen på landevejene.
Sæsonstart i strålende sol
09. 04 2018

I strålende solskin indledte knap 40 medlemmer af cykelafdelingen i Østbirk Idrætsforening søndag sæsonen – i skarp kontrast til sidste sæson, der var præget af regn og blæst.
 Forinden havde de mange medlemmer startet dagen med morgenkaffe i Østbirkhallen, og der var flere nye medlemmer at spotte blandt de mange gengangere, så der er lagt op til en stor cykelsæson i Østbirk.
 Der køres på fire forskellige hold. På hyggeholdet er El-cykler også velkomne, og her tilbagelægges normalt 10-15 km. Cykel-Motionsholdet lægger stor vægt på at udforske hele området og kører normalt min. 20 km. Motionsholdet kører distancer på ca. 40 km og lagde ud med at cykle Mossø rundt. De sejeste kører på Super Motionsholdet, der tager ture på min. 60 km.
 Uanset hvilket hold, man kører på, mødes alle hver mandag og onsdag kl. 17.30 og ønsker hinanden god tur. Derudover tager mange en ekstra tur lørdag formiddag, og vælger da endnu længere ture.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!