Serviceassistent. Dem, der holder det hele sammen



Får du brug for at komme på sygehuset, står lægen klar til at stille diagnosen, mens sygeplejersken og social - og assistenten sørger for din pleje. Men også andre hjul er i gang for at få det store sygehus-maskineri til at virke.
 Mens overenskomstforhandlingerne er i gang, har serviceassistenterne på Regionshospitalet Horsens ventet i ekstra spænding. De er nemlig af FOA og 3F udtaget til at strejke og vil dermed være de første, der kommer ud i en arbejdskonflikt, hvis ikke forhandlerne når frem til et resultat. Siden kan en lockout følge med langt mere omfattende konsekvenser. Men hvilken betydning vil det have for sygehuset, hvis vi går i strejke? Hvad laver egentlig serviceassistenterne?
 De gør rent. Masserer ved hjertestop. Assisterer ved operationer og indkommende traumer/skader. Modtager og fremviser afdøde i kapellet. Hjælper med at flytte dårlige patienter. Kører mad ud i huset. Henter og bringer vasketøj. Fjerner affald.
 Serviceassistenterne giver tryghed for det øvrige personale, for patienter og for pårørende.
 De er, kort sagt, limen, der holder det hele sammen.
 Hvad vil en mulig strejke så komme til at betyde, hvis forhandlerne heller ikke i den allersidste runde når frem til et resultat?
 Forhåbentlig kommer patienterne ikke til at mærke nogen forskel. Der vil stadig være kompetent personale, som sikrer, at opgaver, som er livsvigtige, uopsættelige eller påkrævede for at undgå varige men, stadig udføres.
 Men det er kun de absolut vigtigste opgaver, der vil blive udført i tilfælde af en konflikt.
 Serviceassistenterne står ofte lidt i skyggen af andre faggrupper, og deres opgaver og ansvarsområder bliver til hverdag nærmest taget for givet. Men i den nuværende situation er de heldigvis kommet langt mere i fokus. Serviceassistenterne er klar til strejke, hvis det skulle komme dertil – men ser naturligvis helst en løsning, så vi kan fortsætte med at udføre vores opgaver i en ganske almindelig, meget travl hverdag.
 yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024