Skovly Centret på oplevelsesture i Danmark

Skovly Centret på oplevelsesture i Danmark
18. 06 2019
Centerrådet på det åbne aktivitetscenter inviterede seniorer på oplevelser rundt om i Danmark.

Turen gik til Korsbæk

Centerrådet fra det åbne aktivitetscenter havde inviteret alle borgere i alderen 60+ fra Hovedgård og omegn over at opleve Korsbæk på Bakken. Torsdag 13. juni gik turen til bakken og 48 personer deltog. De havde en fantastisk dag i solskinsvejr med god mad på Postgården og efterfølgende rundvisning i Korsbæk.

Givskud Løvepark var et hit

Tre af horsenskommunes små busser var 17. juni på tur til Givskud Løvepark. I alt 27 beboere, personale og frivillige drog glade afsted fra Skovly kl. 10 i strålende solskin. Beboerne var på rundtur i bus i parken og så løver, bisonokser, zebraer, forskellige hjorte, elefanter og giraffer.

Ved middagstid samledes man i et forhåndsreserveret madhus, hvor hjemmesmurte sandwichens blev indtaget, sammen med masser af væske i den gode varme. Herefter var der mulighed for at bevæge sig lidt rundt og kigge på dyrene. Specielt gederne var et hit, som mange beboere synes var sjove og søde at snakke med. Senere mødtes alle ved madhuset igen og fik kaffe og en stor isvaffel, inden turen igen gik tilbage til Hovedgård. Turen var blevet til ved hjælp af økonomisk støtte fra Centerrådet på Skovly.