Sommerfest i Uldum



Folkene bag Uldum Erhvervsforening har måtte sande at Flemming Sønderup gjorde et kæmpemæssigt stykke arbejde for at i gennem næsten 25 år at stable Uldum store musikfestival på benene. Da folkene i festivalen besluttede at tage en pause, mente man i Uldum Erhvervsforening at en pause på et år kunne blive et problem, og derfor tog man initiativ til at lave en mini-udgave af festivalen på samme dato, 6. juli, som Uldum Gademusik Festival skulle have været afholdt.

Årets udgave kalder sig Sommerfest i Uldum og opfatter sig kun som fyld og alle håber, at Uldum Gademusik Festival er tilbage i storform i 2020. Selvom der var droslet ned på antallet af scener og aktiviteter havde mange trodset det halvdårlig vejr og taget paraplyen med, for at opleve den gode stemning i Uldum. Arrangørerne anslår at mindst 1.500 gæster besøgte Sommerfesten i Uldum.

Der var opstillet musikscener rundt om i byen og der var selvfølgelig også øl og pølser til musikfolket. Fra avisens eget dækningsområde havde sommerfesten fået besøg af bl.a.  James Rasmussen Trio, Bomles Venner, Michael Winckler og Kurt Fredsbo. Heldigvis kom det gode sommervejr tilbage og det endte med asfaltbal da Bomles Venner spillede op, fra ladet af en sættevogn og publikum dansede og sang med i vilden sky.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024