Sommerstafet 2019 har været en bragende succes. 12 fyldte kirker på 12 uger – hver eneste uge har landsbykirkerne nord for Horsens formået at trække fulde huse.
I en stuvende fuld Østbirk Kirke kunne sognepræst Lone Buhl byde velkommen til årets sidste sommerstafetarrangement, hvor mere end 200 stafetdeltagere var mødt op for at runde årets stafet behørigt af. Lone Buhl indledte aftenens arrangement med at minde alle tilhørerne om, at man kan lave kirke sammen på mange måder – og at såvel de gamle kirkebygninger som de tilhørende sognehuse i denne sammenhæng går hånd i hånd, idet mange af kirkens aktiviteter i dag også rækker ud over selve kirkerummet.
I Østbirk huser den tidligere præstegård, der nu er sognehus, eksempelvis Østbirk Kirkes strikkedamer, der mødes for at strikke og hygge i sognehusets rammer.
Strikkerierne sælges til fordel for Kirkens Korshærs varmestue i Horsens og et sponsorbarn i Indien. Strikkedamernes flotte værker kunne i forbindelse med sommerstafetten ses og købes i kirkens våbenhus, og det var der mange stafetdeltagere, der benyttede sig af.
Formand for Østbirk Menighedsråd, Preben Egeholt, bød på aftenens første fortælling – om den danske vovehals, Peter Skram, der i 1500-tallet ejede Østbirk Kirke. Peter Skrams våbenskjold med en sort enhjørning kan stadig ses på kirkens ene væg, og en stor farverig mindesten er opstillet for ham på Østbirk Kirkegård.
Preben Egeholt genfortalte med stor detaljerigdom Peter Skrams dramatiske historie – fra fødslen på Urup, ægteskabet med Elsebeth Krabbe, Peter Skrams virke som rigsråd og som flådeadmiral, hans tilstedeværelse ved det Stockholmske Blodbad i 1520 og frem til hans død i 1581.
Aftenens anden fortæller var Jens Glavind, der på medlevende vis berettede om sin barndom og ungdom i Østbirk i 1960erne og 1970erne og ikke mindst om hans tidlige karriere som ringer i Østbirk Kirke. Fra han var 10 år og frem til han var 16 år ringede han dagligt med kirkeklokken fra klokketårnet – morgenringning kl. 7 og aftenringning igen kl. 18. Jens Glavind formåede med dagbogsglimt, anekdoter og østjysk lune i overført betydning at tage samtlige stafetdeltagere ved hånden og lede dem gennem sit Østbirk - og markerede på den vis den fineste afrunding på dette års sommerstafet.
Kirkernes sommerstafet har gennem hele sommeren dannet ramme for at mødes, at glædes ved lokale fortællinger og at synge sammen. På den sidste sommeronsdag i år afsluttedes årets stafet. Stafetten har været en bragende succes – fra start til slut med fyldte kirker og glade stafetdeltagere, og på den baggrund er det forventeligt, at der bydes ind til sommerstafet igen til næste år.
Fra de 12 kirkers side skal lyde en stor tak til alle, der har været med undervejs. Det har været glædeligt at opleve, hvorledes bånd blev knyttet på tværs af sogneskel, hvorledes gamle bekendtskaber blev vedligeholdt og hvorledes nye opstod.
Som sognepræst Lone Buhl sagde i sin indledning på den sidste stafetaften for i år, så er der mange måder at laver kirke på. Men det vigtigste i den sammenhæng er, at kirke er noget vi laver sammen, og selvom sommerstafetten er slut for i år, så er der i kirkerne fortsat rig mulighed for at tage del i meningsfyldte fællesskaber, hvor alle bydes ind – hele året.
Med ordene fra Sigurd Baretts sang ”Hvor du sætter din fod”, der blev sunget som den første fællessang på den sidste stafetaften, sættes punktum for rækken af sommerstafetter i 2019: ”Når du åbner din hånd, ser du spor af usynlige bånd. Du har fat i et stykke af dit medmenneskes lykke.”
På gensyn i kirkerne.
