Spejderne i Østbirk fejrer 75 års jubilæum

Spejderne i Østbirk fejrer 75 års jubilæum
17. 10 2014
Den 1. november 2014 fejrer Peder Skrams Gruppe i Østbirk sit 75 års jubilæum. Jubilæet markeres bl.a. ved at holde ”Åbent-Spejderhus” i spejderhytten, Storegade 43b, fra kl. 10-16. Det giver anledning til et tilbagekig på spejderarbejdet i Østbirk gennem tiden.

II DEL: Der var spejdere i Østbirk allerede i 1937. På dette tidspunkt havde drengespejderne, 1. Brædstrup trop, under Det Danske Spejderkorps, to patruljer i Østbirk. Cirka 10 år senere etablerede Det Danske Pigespejderkorps, også fra Brædstrup, en patrulje i Østbirk. Her fortælles historien om pigespejdernes arbejde i Østbirk, samt om sammenlægningen af de to korps.

Pigespejderne i Østbirk
Tropsrådet ventede på, der skulle komme nogle egnede føreremner til byen. Sådan slutter tropsdagbogen for Elsebe Krabbes Trop i Østbirk, sommeren 1970, hvor der kun var en enkelt patrulje og nogle blåmejser tilbage. Der kom åbenbart aldrig nogle føreremner, for troppen gik sammen med drengespejderne i hi, for tre år senere i fællesskab at genopstå som Peder Skrams Gruppe.
 Sætningen i dagbogen satte punktum for omkring 30 års selvstændigt pigespejderliv i Østbirk. For selv om troppen først formelt blev oprettet den 12. januar 1960, havde der siden slutningen af 1940’erne været flere patruljer med pigespejdere. Ligesom drengene var pigerne i begyndelsen tilsluttet Brædstrup-spejderne, men i løbet af 1950’erne steg tilgangen af piger så stort, at Østbirk-spejderne i 1960 udgjorde omkring halvdelen af Brædstruptroppen. Og da var det tid at danne en selvstændig trop i Østbirk.

Lokaler
Som det var tilfældet for drengene, var pigernes højeste ønske at få selvstændige lokaler. Et lokale var stillet i udsigt på Østbirk Skole, der netop var blevet udvidet, men tilsagnet svigtede. I stedet lejede troppen et lokale hos manufakturhandler Sterndorff på hjørnet af Storegade og Torpvej for 25 kr. om måneden – inklusiv lys og varme. De første par år var det tropskassen, der måtte betale, indtil sognerådet i Østbirk-Yding Kommune i 1962 tegnede sig for udgiften. Lokalet hos Sterndorff beholdt troppen til begyndelsen af 1966, hvor indretningen af det gamle frysehus ved siden af biografen, nu pizzeria var færdig. Troppen havde for 3000 kroner købt frysehuset i efteråret 1965. Huset var blevet til salg, da hjemmefrysernes fremmarch førte til nedlæggelse af den forening, som stod bag den fælles frostboks.

Patruljearbejdet
Aktiviteterne i en pigepatrulje adskiller sig i bund og grund ikke nævneværdigt fra en drengepatrulje. Det væsentlige er at være sammen med kammerater på egen hånd. Med hensyn til de konkrete aktiviteter ligger vægten dog helt klart forskellig! Mens drengenes dagbøger i vid udstrækning indeholder beretninger om drabelige turneringer og spændende løb, er pigernes mere koncentreret om de mere huslige sysler i spejderhytten og på lejrene.

Fra pigespejder til Elsebe Krabbes Trop
Første januar 1962 tiltrådte Grete Peüliche Nielsen som tropsfører. Næsten mere end nogen anden blev det hende der kom til at tegne troppen i de 10 år den eksisterede. Fru Peuliche havde samtidig forbindelse til KFUK-Spejderne og fik på den måde udvirket, at Østbirk-Spejderne kom med på KFUKs landslejr i sommeren 1962. De første år blev spejderlejrene altid holdt sammen med andre troppe og divisioner. Blåmejserne kom først med på lejr i 1963 (da var der omkring 40 spejdere og blåmejser), hvor det blev til fem dage ved Nakskov fjord. I 1968 begyndte der at melde sig problemer pa ledersiden. Fru Peüliche var blevet divisionschef og kunne ikke fortsætte som tropsfører. Spejderarbejdet fungerede ellers fint, og en helt ny stribe Spirer stod klar til at rykke op som spejdere, efter de havde fået alderen og havde prøvet at sove i telt. Lederproblemerne blev løst, men året efter var antallet af spejdere vigende, og troppen indledte et samarbejde med drengespejderne, der ligeledes kunne konstatere en nedgang i medlemstallet, om fælles blad og avisindsamling.
 Samtidig tog troppen navneforandring fra det det anonyme De Blå Pigespejdere, Østbirk Trop, til det mere fængende Elsebe Krabbes Trop. Elsebe var i sin tid (1500-tallet) gift med Peder Skram. En af trappens patruljer havde tidligere heddet Elsebe Krabbe, men den var i mellemtiden blevet nedlagt, da pigerne efterhånden var gået ud.
 Nedgangen i medlemstallet fortsatte, så der efter sommerferien 1970 kun var en enkelt patrulje og nogle få blåmejser tilbage, og troppen gik i hi.
 Det så ikke meget bedre ud for drengespejderne i Peder Skrams Trop. I løbet af 1960’erne faldt antallet af medlemmer. Og i 1971, blev også Peder Skrams Trop midlertidig nedlagt på grund af faldende medlemstilgang.
 Denne udvikling var ikke enestående for Elsebe Krabbe og Peder Skrams Trop. På landsplan kulminerede mange års medlemsfrafald i 1973, da Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps blev sluttet sammen.

Forenede anstrengelser i Peder Skrams Gruppe
Peder Skrams Gruppe blev en af de første blandede grupper i landet, efter at de to spejderkorps, Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps blev sammenlagt fra 1. januar 1973. Andre steder kunne det tage flere år, inden den endelige sammenslutning af pige- og drengespejderne fandt sted. I Skanderborg skete det først i 1975, efter et års frieri fra drengespejderne til pigerne.
 Når det gik så hurtigt i Østbirk, hang det sammen med, at spejderarbejdet begyndte fra en absolut nulstilling. Da korpsene blev sammenlagt 1. januar 1973 var der ingen spejdere i Østbirk. Siden 1970 havde pigespejderne ligget stille, drengene siden 1971.
 I løbet af sommeren 1973 udfoldedes der en vis aktivitet blandt gamle spejdere for at få gang i arbejdet igen. Det førte til et orienteringsmøde den 5. september 1973 i Østbirkhallen, hvor Peder Skrams Gruppe blev oprettet.
Ophavsmanden til sommeraktiviteten var overbetjent I.C. Christensen. Han var som den sidste formand i pigespejdernes tropsråd, klar over reglerne i pigespejderkorpset. De bestemte, at når en trop havde ligget stille i tre år, så skulle dens værdier overgå til divisionen. Og det ville I.C. forhindre. Han henvendte sig da til nogle tidligere spejderledere for at sætte skub i arbejdet, der førte frem til mødet i Østbirkhallen.
 Antallet af spejdere voksede hastigt i den første tid efter genoprettelsen. To patruljer blev i begyndelsen af 1974 til fire og samtidig oprettedes en spirepatrulje. Hos ulvene var der tre bander. I løbet af et par år øges antallet så meget, at det blev nødvendigt med en udvidelse af Skramsbo. Den fandt sted i efteråret 1977. På det tidspunkt var der fem spejderpatruljer, fire spirepatruljer og fire bander eller omkring 120 spejdere.
 Skønt troppen nu var for både piger og drenge, bestod de to første patruljer af henholdsvis piger og drenge. Først i 1980 blev der etableret blandede patruljer, dog med den mulighed, at piger og drenge kunne få hvert sit sovetelt på turene, hvis en af parterne ønskede det.

Spejderarbejdet var noget helt nyt
Spejderarbejdet begyndte på helt bar bund i 1973. Kun lederne havde erfaring med arbejdet. Ejvind Jørgensen husker den første tid efter genoprettelsen – I begyndelsen hold vi ingen patruljemøder, kun tropsmøder. Alle spejderne var nye, og de havde ingen begreb om spejderarbejdet. Det samme gjaldt for eksempel opfattelse af et lejrbål. Vi gamle kendte den vidunderlige følelse af at sidde og stirre ind i bål eller gløder, den fornemmelse kendte de nye slet ikke. Men de lærte det hurtigt.
 Patruljemøderne kom i løbet af 1974 i faste rammer, og patruljeture uden deltagelse af tropsledelsen blev også arrangeret. Samlede tropsture var dog den mest almindelige form for spejderture. I 1979 blev mange af spejderne således helt forvirrede, da en planlagt patruljetur skulle finde sted. De troede næsten ikke på, at det kunne være legat at tage af sted på en weekendtur uden at tropsledelsen skulle med.
 Peder Skrams Gruppe begyndte også i denne periode at lave langt flere arrangementer som inddrog forældrene i en del af spejderlivet. Første arrangement var i maj 1979, hvor der blev arrangeret en familietravetur. Senere er det blevet til Mossøræs i privatbiler. Baggrunden for denne udvikling var måske, at mange familier oplevede en splittet dagligdag, hvor forældre og børn ikke så så meget til hinanden. Fælles oplevelser i fritiden blev derfor mere væsentlige. På den baggrund blev ideen om fællesarrangementer hilst velkommen.
(Uddrag fra 1938-1988 – PST’s Dagbog, udgivet i anledning af Peder Skrams Gruppes 50 års jubilæum)
 Denne er anden af 3 artikler om spejderne i Østbirk. Den næste artiklen er om de seneste 25 års spejderarbejde i Østbirk. Billederne er fra Peder Skram Trops dagbog og fotos i privateje.