Spejderstemmer på Egebakken

Spejderstemmer på Egebakken
19. 11 2018
Fredag den 16. november dannede Egebakkens spisesal rammen om børne- og julesange fremført af weekendglade unge og gamle.

Weekenden blev for alvor sunget ind med gode sange, hyggesnak, saftevand og boller, da Egebjergs familiespejdere gæstede plejecenter Egebakken i Egebjerg med sanghæfter og godt humør. Unge og gamle sang med på børneklassikere som ”Mariehønen Evigglad” og ”Fætter Mikkel,” men der blev også plads til gode julesange og salmer, og hvem ved om der rent faktisk bord en nisse på Egebakkens loft??

Arrangementet blev til i et samarbejde mellem spejderne, Egebakken og kirken, og tanken er, at der skal blive plads til et lignende arrangement i forsommeren, hvor vi kan synge nogle af de gode sommersange!

Som præst er det skønt at opleve, hvordan forskellige institutioner kan arbejde sammen og skabe relationer, der overskrider aldersgrænser. Tak fordi personale og frivillige tager sig tid til at skabe sådanne gode stunder.