Stine Bramsen på Horsens Ny Teater

Stine Bramsen på Horsens Ny Teater
15. 06 2018
En af landets mest eftertragtede stemmer besøger Horsens, når Stine Bramsen i foråret 2019 lægger vejen forbi Horsens Ny Teater.

I efteråret 2017 cementerede Stine Bramsen sin position som en af landets mest eftertragtede stemmer. 10 år efter gennembruddet med Alphabeat er Bramsen fortsat et varmt navn i både ind- og udland. Hun roses af flere internationale medier, der kort og godt skriver: ”The star of the show will always be Bramsen’s ageless voice”.
 Netop Stine Bramsens fantastiske stemme har i løbet af de seneste år fyldt koncertsale landet over. Med udgivelsen af singlen L.A.C.K. i 2017 fulgte en indendørs tour, som dagspressen sendte fem stjerner efter under overskriften ”Blændende Bramsen!”.
 Derfor glæder vi os rigtig meget til at kunne præsentere Stine Bramsen på Horsens Ny Teater. Bramsen synger Store Sal op, så englene synger med.
 Koncerten den 23. februar 2019 begynder kl. 20.00.