Som svar på Hr. Paw Amdisens (SF) læserbrev fra d. 11.09.15 kan det oplyses, at hverken Dansk Folkeparti eller undertegnede kan acceptere nogen former for hate crimes. Det er uanset, om disse overgreb er vold udført mod etnisk danske borgere, om det er spytten efter muslimer på motorvejen, eller om det er maskingeværsild rettet mod en uskyldig jødisk dørmand, der står og holder opsyn til en konfirmation.
Når det så er sagt, mener jeg, i modsætning til Hr. Paw Amdisen, at den hårde retorik i flygtninge-/indvandredebatten kan tilskrives årtiers fejlslagen integrationspolitik, hvor bl.a. Socialistisk Folkeparti har haft en særlig naiv tilgang til tingene. I SF går man bl.a. ind for, at nytilkomne bekvemmelighedsflygtninge skal have et retskrav om bolig. Herved bliver etnisk danske borgere tilsidesat i boligkøen.
SF tager heller ikke afstand fra diverse religiøse og kulturelle særhensyn til de kære udlændinge, der af egen fri vilje har valgt at bosætte sig i lille kristne Danmark. Det til trods for at store dele af den danske befolkning ikke ønsker at betale religiøse afgifter igennem halalslagtet kød, og ej heller vil tolerere et boykot af svinekød i danske institutioner.
Ydermere bør Hr. Paw Amdisen måske kigge lidt ind ad, for mon ikke hans eget og andre politisk korrekte lave debatniveau med et utal af ”små doser arsenik” kan være en medvirkende årsag til disse og andre overgreb? Disse selvophøjede meningsdannere forsøger i en lind strøm at stigmatisere Dansk Folkeparti og deres vælgere (ca. 20 procent af befolkningen) som nogle onde mennesker og hermed gøre dem til legitime mål for politisk chikane.
Det forekommer mig, at Hr Paw Amdisen er et meget rummeligt og tolerant menneske, men hans seneste nedladende læserbrev rettet mod Dansk Folkeparti, bekræfter blot tesen om, at de åh så tolerante, velsagtens er de mest intolerante, da de som oftest reagerer kraftigt og hånligt, hvis ikke de får deres vilje, eller kan svare på 6 simple spørgsmål.
Der er sågar eksempler på, at disse tolerante persongrupper er klar til at tilsidesætte landets love og reagere med vold og anden kriminalitet, når gældende lovgivning ikke passer ind i deres kram.
Som eks. kan nævnes, da den landskendte debattør Lisbeth Zornig og enhedslistens Maria Sloth (byrådsmedlem i Århus), uafhængig af hinanden, gjorde sig til herre over udlændingeloven ved at smugle et ukendt antal illegale indvandrere gennem Danmark. Jeg behøver vel heller ikke nævne, at flere folkevalgte politikere lever under konstant politibeskyttelse, blot fordi de har en anden og mere realistisk tilgang til den masseindvandring, Danmark og Europa har været udsat for de seneste tre årtier.
Selv om det kun lykkedes mig at få et noget forkølet svar på det ene, af mine 6 tidligere fremsendte spørgsmål, fristes jeg alligevel til at sende endnu et spørgsmål i Hr. Paw Amdisens retning.
Danmark har igennem årtier brugt et utal af mia. på integrationsområdet og det til trods, at ansvaret for en god integration påhviler den borger, der måtte vælge at bosætte sig i et andet land. Kan Hr. Paw Amdisen oplyse mig om et måske mere indvandrevenligt land, hvor integrationen fra en muslimsk masseindvandring er lykkedes?
Hvis Hr. Paw Amdisen nærer et reelt ønske om at finde fælles løsninger, er det en nødvendighed at stille cafe-latten til side, krølle sølvpapirshatten sammen og forholde sig reelt til de bekymringer, som et stor antal danskere render rundt med.
