Tillykke til hassel-huset

Tillykke til hassel-huset
12. 11 2019
Hassel-huset er i 2019 blevet tilkendt det blå spring ud flag med certifikat. Hassel-huset er nu indehaver af det blå, samt det grønne spireflag.

Naturen er mangfoldig, den varierer hver dag og i løbet af året. Naturen inviterer børn til at eksperimentere og bevæge sig på utallige måder. I Hassel-Huset er der fokus på bevægelse fra de yngste i vuggestuen, til de ældste i børnehaven.

Personalet er bevidste om, at børnene styrkes i alle 18 grundbevægelser og deres sanser. Naturen får så godt gang i grundbevægelserne. Bakker og skrænter, hvor der bliver løbet, trillet, og rullet på. Vandpytter der bliver hoppet i, store sten træstammer der kan hoppes ned fra. Træstammer hvor på balancen udfordres, eller mindre stubbe der skubbes til. Blade der kastes op i luften.

Gå og løbe på ujævn skovbund, samt mange flere aktiviteter med grundbevægelserne og sanserne i fokus, har hermed gjort HASSEL-HUSET fortjent til friluftsrådets spring ud i naturens blå flag. Hassel-Huset har i flere år kunne hejse det grønne flag, huset er ikke blevet mindre grønt, men har valgt at søge om det blå flag og certificering for at få bevægelsen med.

Det blå flag blev hejst tirsdag den 17. september kl. 15 af Borgmester Peter Sørensen.  Herefter var der kage og kaffe til alle fremmødte. Formiddagen blev fejret ved at børnene var aktive med deres kroppe, rundt ved forskellige poster, som udfordrede grundbevægelserne og sanserne. Leder Dorte Ris havde bagt sunde boller, der var blå i dagens anledning, som alle børn startede dagen på.