To foreninger støtter ungdommen

Selv om de har et godt pigefodboldhold i årgangen U11 i Hovedgård IF, så er der stadig plads til flere piger (og drenge) i klubben. Foto: Per Dyrholm.
Selv om de har et godt pigefodboldhold i årgangen U11 i Hovedgård IF, så er der stadig plads til flere piger (og drenge) i klubben. Foto: Per Dyrholm.
To foreninger støtter ungdommen
17. 06 2018

- Vi deler aftalen med Hovedgård IF, fortæller formanden for Hovedgård GHT Søren Kristian Hansen, og han forklarer videre:
 - Vi har et godt samarbejde både med dem og med OK og SuperBrugsen, hvor vi har haft aftalen i snart 25 år, og det er en kæmpehjælp. Vi bruger vores part til rekvisitter især bolde, og ellers som tilskud til de unges stævnedeltagelse, for eksempel har vi haft U 10-12 med i Brørup Cup. Vi har ca. 180 medlemmer og her af er flertallet børn og unge.
 Trine Ravnsbjerg Mikkelsen formand for Hovedgård IF beretter:
 -Vi bruger vores del på at forbedre vilkårene for vore medlemmer, og vi har også mulighed for at støtte forskellige projekter. Vi støtter eventuelt også med tøj til holdene og diverse rekvisitter. Og så håber vi det lykkes at lave en kampdag i august, hvor de fleste hold kan spille på hjemmebane, så vi kan få en særlig dag med mange kampe. Vi har ca. 150 medlemmer og her af er flertallet børn og unge, og det er faktisk medlemsfremgang. Men vi kan da stadig bruge flere unge spillere måske især piger. Ellers er vi glade for aftalen og det gode samarbejde vi har med SuperBrugsen, der jo er vigtig i lokalsamfundet.
 Det kan godt betale sig at tanke hos SuperBrugsen i Hovedgård. Nu har Hovedgård GHT og Hovedgård IF til sammen modtaget godt 31.000 kr. plus moms.
 Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK og SuperBrugsen i Hovedgård, der udbetaler pengene.

Op til 15 øre for hver liter
OK arbejder løbende på at udvikle sit sponsorkoncept. Sponsoraftalen med den pågældende klub eller forening kan i alt opnå 15 øre i støtte for hver liter, bilisten tanker. Der er først og fremmest 5 øre for at tanke brændstof. Men også 5 øre for samme liter brændstof, hvis bilisten er elkunde i OK og yderligere 5 øre, hvis man har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man faktisk støtte lokalsporten med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Lokale aktiviteter er OK
OK har i en lang årrække støttet mange forskellige sportsaktiviteter i Danmark, herunder lokalsporten.
 - Vores tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet, og derfor er det naturligt at give noget tilbage til lokale klubber og foreninger. Lige nu har mere end 1.600 foreninger fordelt over hele landet en sponsoraftale med OK, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.