Trafikskole for de yngste i Vestbirk

Trafikskole for de yngste i Vestbirk
12. 10 2018
Med kontante midler fra GF Fonden, samt en solid forældre opbakning, er det lykkes Naturbørnehaven i Vestbirk at stable et trafikanlæg på benene så de alleryngste kan lære de basale trafikregler.

Allerede ved indvielsen og ved præsentationen blev afdelingsdirektør ved GF Horsens, Alice Lundager belært af de yngste om færdselsreglerne:
-Rød mand stå, grøn mand gå! Man må heller ikke køre over for gult!

Selve trafikbanen er kommet op at stå ved hjælp af et solidt forældresamarbejde. En forælder havde tilfældigvis adgang til et brugt men stadigt brugbart trafiklysanlæg og en anden forælder, en elektriker, kunne da sagtens finde ud at installerede anlægget, som virker og står automatisk og skifter lyssignalerne på køreanlægget. Andre har hjulpet med at planere den gamle legeplads og med at lægge fliser og rejse nye læskure.

Anlægget er også udstyret med vaskehal, drive-in café og et tankanlæg. Banen er fint tegner op med kantstreger, hajtænder, stoplinjer og skilte, som børnene også vil kunne møde ud i trafikken.

Egentlig havde man ikke regnet med at modtage et beløb på kr. 80.500, men som vi fik fortalt var komitéen som uddeler midlerne meget imponeret og Vestbirk Naturbørnehaves trafikprojekt og var ikke sent til belønne børnehaven.

Den røde snor til anlægget blev klippet af Karl Svendsen som tidligere har gået i Vestbirk Naturbørnehave. Karl fortalte os, at man skal altså huske at køre i højre side af vejen!

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook