Triatlon og duatlon event i Hovedgård

Triatlon og duatlon event i Hovedgård
11. 05 2018

I forbindelse med Hovedgård Byfest arrangerer Hovedgård Fitness motionsevent lørdag den 2. juni.
 Ovenpå strabadserne møde dem der har lyst til en fadøl i Festteltet i Anlægget. Men forinden er der lagt op til konkurrence med udholdenhed i højsædet. Lørdag fra kl. 8 er der omklædning til første disciplin - svømning. Deltagerne i byfestens triathlon skal derefter spinne eller cirkeltræne inden der kl. 10.30 opvarmes til 5 km løb.
 Det koster 25 kr. at være med og dermed får man også et startnummer til løbet, som udleveres i Fitness eller i skoven.
 Til triathlon skal der svømmes i 25 minutter, og efter hurtig omklædning til spinning/fitness tøj, inden næste disciplin går igang i Fitness. Deltagerne i Duathlon mødes i Fitness kl. 9.15 omklædt.
 Man behøver ikke være medlem af Fitness for at være med, man kan bruge indendørs sko til spinning.
 Hovedgård Fitness arrangerer Triathlon/Duathlon lørdag den 2. juni i tæt samarbejde med svømning og gymnastik. Det er dog som altid muligt kun at deltage i Byfestløbet, som også har sin sædvanlige børneafdeling. Tilmelding til 2 og 5 km løbet foregår i Stoppestedet og koster 25 kr.
 Tilmelding og spørgsmål til Triaton/duatlon på lottesparke@gmail.com.

yesFølg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!