TV Sket&Sets udsendelse 9. november

TV Sket&Sets udsendelse 9. november
05. 11 2013

To medlemmer af folketinget, Venstres Fatma Øktem, der er opstillet i Horsenskredsen, og SF’eren Özlem Cekic rejser land og rige rundt for at gøre en indsats for, at nydanskere stemmer ved de kommunale valg den 19. november. Indvandrere og ikke mindst deres efterkommere har ved tidligere valg haft et fremmøde langt under gennemsnittet. Det er et demokratisk problem, siger de to folketingsmedlemmer. På turen var de forleden i Horsens, og TV Sket&Set talte med dem.
 Ændringen af reglerne om lærernes arbejdstid og den kommende folkeskolereform gav anledning til megen debat ved et vælgermøde, som den lokale kreds af Danmarks Lærerforening havde indbudt til. Panelets politikere var enige om, at mange forhold skal besluttes ude på de enkelte skoler inden for nogle fælles rammer. Mere faglighed, behovet for skolemad og arbejdspladser for lærerne ude på skolerne var blandt emnerne, der blev taget op. TV Sket&Set var på pletten og så og lyttede med, så der kan bringes nogle glimt fra debatten.
 Den lokale miljøpolitik var emnet for studieoptagelser, hvor kommunalpolitikere i Horsens interviewes. Nedbringelsen af CO2-udslip og oprensningen af et par ”giftgrunde” var blandt de emner, der blev kommenteret.
 TV Sket&Set sender hver lørdag kl. 11,30 på Kanal Syd. Der tages forbehold for ændringer i programmerne. Aktuelle optagelser kan med kort varsel fortrænge magasinstof fra sendefladen. Det faktiske program vil kunne findes på TV Sket&Sets hjemmeside et par dage før den enkelte udsendelse.
 TV Sket&Sets indslag lægges også på YouTube og på www.oestbirk-avis.dk/film

Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.
Sorry, you need to install flash to see this content.