Torsdag aften havde Børne- og Skoleudvalget inviteret skolebestyrelserne fra Horsens Kommunes folkeskoler til dialogmøde nr. 2 frem mod den påtænkte nye struktur for udskolingen i Horsens Kommune. I LMO-salen på Erhvervsbyvej i orkanens øje i Sydbyen.
Og stormen var bestemt ikke aftagende, mødedeltagerne tog ordet længe inden formand for børne- og skoleudvalget Lone Ørsted (S), næstformand Hans Bang-Hansen (V) og Direktør Peter Sinding Poulsen blev færdige med orienteringen til mødedeltagerne.
- Det er ikke gennemarbejdet. Der er ikke belæg for at det virker. Det er ikke godt nok. Det er galemandssnak, var de første bemærkninger i en debat, som nok har oplyst beslutningstagerne væsentligt mere end mødedeltagerne.
Forinden havde Lone Ørsted indledningsvis fortalt at hun ikke havde kunnet finde eksempler på at større udskolinger var den rigtige vej, det var en mavefornemmelse at samling af udskolinger på tværs af matrikler var en god løsning. Utallige opfordringer fra salen på undersøgelser om hvorfor denne model netop skulle virke, kom der ikke svar på. Ganske enkelt fordi de ikke eksisterer.
Hvor skal vi hen?
Den politiske enighed vaklede tydeligvis også efterhånden som flere af politikerne fik ordet. Indledningsvis var Hans Bang-Hansen knap så stålsikker som Lone Ørsted omkring hastigheden i processen.
- Se det som en investering - et fantastisk tilbud til sydbyen for at skabe et fyrtårn for de øvrige skoler i kommunen.
Hvad er det vi kan se frem til? Hvor er økonomien? var spørgsmål som flere gange blev hængende i luften uden politiske svar til mødedeltagerne. Derimod blev der åbnet op for flere løsningsmuligheder i nord, hvor Egebjerg, Gedved og Østbirk ifølge indstillingen samles i ét skoledistrikt, men i modsætning til i sydbyen på færre matrikler i stedet for én.
Hvad sker der i nord?
Mens politikerne virker ganske skråsikre på at samling af skolerne i sydbyen ligger lige til højrebenet, så er enigheden om modellen i nord ganske plumret.
Umiddelbart kan tolkningen færre end 3 og flere end 1 udskoling i Horsens Nord kun lande på 2, men på mødet skinnede det igennem at man ønsker at inddrage skolebestyrelser og holde alle muligheder åbne. Hvis skoledistrikterne sammenlægges skal der vælges et sammenlægningsudvalg, som skal finde den bedste løsning. Muligheder som en samlet udskoling, 2 udskolinger eller forpligtende samarbejde på de nuværende 3 matrikler er således i spil, og så længe resultaterne er med skolerne, ønsker man ikke at ændre på noget, der fungerer godt. Måske endda fortsat på 3 matrikler, hvis en sådan model kan opfylde politikernes krav.
- Vi vil jo det bedste, lød der flere gange fra politikerne.
Thomas Monberg Andersen (S) kunne fortælle at der var puttet flere penge i eleverne, uden effekt, nu var man nødsaget til at prøve noget andet.
Per Løkken (K) bakkede op om at det var vigtigt at få forældre og skolebestyrelser med i processen:
- Vi kan lave stærkere udskoling på flere matrikler - det vil vi gerne.
Slå kold vand i blodet
Da Martin Ravn (V) fik ordet, gentog han at han mente processen gik alt for hurtigt, som han også fortalte på borgermødet i Hovedgård i april måned.
- Vi skal først løfte eleverne og efterfølgende se på udskolingen, vi skal give tid til at se effekten af skolereformen. Der er stor forskel på konsekvenserne af at ændre skolestrukturen i sydbyen og i oplandet, sagde Martin Ravn, der kunne forestille sig et fyrtårn i sydbyen med samling ikke bare af de tre skoler, Dagnæs, Højvang og Bankager, men også udskolingen fra den nye storskole i Torsted, Østerhåbskolen. Måske man kunne købe Horsens Gymnasium fri af deres bygninger og bruge dem, og samtidig give gymnasiet mulighed for at rykke til projektet ved banegården, funderede Martin Ravn.
... og giv skolerne i oplandet en chance for at løfte opgaven. Kan de ikke det, må vi kigge på om der skal laves en ny udskoling til den tid.
Ude af debatten
Skolerne, hvor der etableres forpligtende samarbejde: Hovedgård, Søvind, Stensballe, Langemark og Brædstrup, Lund, Nim samt Horsens Byskole og Østerhåb Skole var nærmest ude af debatten. Disse skoler er fredet for nu vel vidende at deres skæbne i høj grad ikke bare er i egne hænder, men i særdeles også i forhold til om de eventuelle nye sammenlagte udskolinger præsterer bedre.
Indholdet er vigtigere end strukturen
Skolebestyrelserne var aftenen igennem på linje med Horsens Lærerforening, der havde indsendt deres bekymring til Horsens Byråd forud for mødet. Timingen er forkert. Skolereformens gennemgribende ændringer er kun på år et. Der er brug for ro omkring folkeskolen.
Riskoen for at ændre noget der fungerer til det modsatte er alt for stor, og det allervigtigste er motiverede lærere. En samling af udskolinger, og i en model, der ydermere sætter skolerne i en konkurrencesituation, kan kun gå galt, lød de bekymrede udmeldinger til politikerne, der frem mod budgetforhandlingernes start den 4. september skal beslutte om man vil følge mavefornemmelsen og gå imod opfordringerne fra skolebestyrelser, Horsens Lærerforening og de mange øvrige, der har deltaget i udskolingsdebatten.
Lærerne kom med
Fra salen blev der undrende spurgt ind til hvorfor man ikke tog lærerne med i debatten, hvorfor man ikke lyttede til dem. End ikke i de foreslåede sammenlægningsudvalg var der blevet plads til lærerrepræsentation. Det er en fejl, bebudede Peter Sinding dog lynhurtigt.
- Og den er hermed rettet!
Det samme må man formode er tilfældet omkring årstallet omkring etableringen af en samlet skolebestyrelse i nord mellem Egebjerg, Gedved og Østbirk. Der blev spurgt ind til hvorfor denne skulle tage et år mere end i sydbyen, hvilket også undrede Lone Ørsted, som formodede at dette skulle ændres til 2017/18, istedet for 2016/17, hvilket dog ikke blev bekræftet.
De store spørgsmål om hvorledes en udskolingsdebat om samling af udskolinger, kom til at omfatte hele skoledistrikter med konsekvenser for både indskolingen og mellemskolen med fælles skoleledelse og bestyrelse, havde ingen politiker lyst til at kommentere på. Spørgsmålene blev trods gentagelser, ligesom spørgsmål omkring økonomi samlet sammen til senere besvarelse, og puttet i bunken for glemte sager.
Debatten kunne have gået længe ud over de små 2 timer den var berammet til, hvis ikke Lone Ørsted havde afbrudt for at gøre tid til opsummering, hvilket der egentlig ikke blev, så hele mødet sluttede med ivrige diskussioner i små grupper både i og omkring lokalet.
Og en stille bemærkning om at det måske slet ikke var i udskolingen, men i mellemskolen, der skulle sættes ind for at forbedre udskolingens resultater, summede i ørerne længe efter debatten var ebbet ud.
... som et ekko fra en skoleleders mavefornemmelse ...
