Udspring og hul i bassinet



Heldigvis for arrangørerne hjalp en sommerdag med høje temperaturer på fremmødet og friluftsbadet summede og af liv, og Helle Kurup, fra bestyrelsen kunne fortælle:

- Det er skønt at se så mange møde op enten for at lære udspring eller bare nyde vandet og hinandens selskab. Når vi lukker i dag, har vi haft 2.600 besøgende inde for at bade i denne sæson, og det er vi rigtig godt tilfredse med.

Utæt bassin mister 1000 liter klorvand i døgnet

Selvom det er godt vejr har hun alvorlige panderynker malet i sit ansigt, og det skyldes, at det 50 år gamle bassin mister 1000 liter klorvand, i døgnet, ned i grundvandsreservoiret. Helle Kurup fortæller fra bassinkanten:

- I 2017 i forbindelse med kommunalvalgkampen gjorde vi politikerne opmærksomme på at vores bassin mister 1000 liter klorvand i døgnet ned i grundvandet – året rundt! Det betyder at vi i sæsonen skal efterfylde bassinet med 1000 liter vand og nye kemikalier hver dag, de 100 dage vi holder åbent.

Politikerne kender godt problemet

Byens borgerne er bekymret for lækket i bassinet og deres grundvand på længere sigt, for hvad gør klorvandet ved vandreserverne under Hovedgård, og er der mulighed for at der kan sive urenset vand den modsatte vejen op i bassinvandet?

Hovedgårdborgerne gjorde på et borgermøde 13. juni, 2. viceborgmester Andreas Boesen opmærksom på deres klimabekymringer.

- Vi har påpeget over for vores kommunalpolitikere at vi har et stort problem og i 2018 slog en uvildig rapport fast, hvad vi havde vist i et stykke tid, at bassinet er utæt. Vi kan også vise at store stykker af bundet er gået løs, siger Helle Kurup og viser to fragmenter af bassinbunden frem.

Vandet fra et bassin er tømt ud i grundvandet

Helle Kurup og bestyrelsen er fortvivlet da man fra politisk side godt kender problemet, men spiser borgerne af med en historie om budgetter.
Det store friluftbassin i Hovedgård indeholder 640.000 liter vand og udsivningen af klorvand foregår året rundt, Helle Kurup fortæller:

- Vandspildet svarer til, at vi har tømt mere end et bassin ud i vores grundvand siden september 2017! Ja måske endnu længere. Hvis vi fyldte det spildte vand i mælkekartoner og lagde dem ned på vejen, og begyndte ved rådhuset i Horsens, ville de nå hele vejen over til Kommunekemi i Nyborg.

Slidte omklædningsrum

Inden avisen kører fra Hovedgård får vi præsenteret omklædnings- og badefacilliterne. De er også kraftig medtaget af tidens tand og trænger ligesom bassinbundet til at blive renoveret snarest.

Man håber på at politikerne vil tage sagen alvorligt og finde midlerne i de kommende budgetforhandlinger så det store vandspild kan stoppes, inder sker uoprettelig skade på byens grundvand.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024